- Project Runeberg -  Europas Litteraturhistorie i det 19de Aarhundrede : Grundlinier og Hovedværker /
154

(1906) [MARC] Author: Just Bing
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - IX. Den franske romantisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

154

JUST BING

Fig. 56. »Det er pinligt at tænke paa disse sørgelige
Borgeres Holdning.« Karikatur af Gavarni.

naturligvis af, at han havde vovet at føre Lommetørklædet frem.
For Romantikerne havde en Fantasi, der ikke var til at holde
indenfor det »fines« Omraade. Den krævede en Styrke og Vildskab
i Karakterer og Optrin, den krævede en Djervhed i Ord, som ikke
passede i Tragedieas Fyrstesale, men som netop havde sin Rod i
Romantikens rødglødende Orient. Stendhal (Beyle) skrev en Bog
om Racine og
Shakespeare, og tog
ikke i Betænkning at
se det franske store
Dramas Fremtid
deri, at det fulgte det
engelske Skuespils
Mester og forlod
den franske
Tragedies; han
forkastede Verset,
naturligvis det franske
Aleksandrinervers,
som en Hindring
for den dramatiske
Fantasi. Og da
Mérimée førte
Teatret ud af
Frankrig til sit Spanien,
i Dramasamlingen
»Clara Gazuls
Teater,« gjorde han
grundig Nar ad de
franske Regler og
Finheder. Men
den, som her slog
det store Slag, var
Victor Hugo. Hans
Ungdoms Storværk
blev det franske

Teaters Befrielse, og han var straks anerkendt som Føreren for de
unge Romantikeres Skare.

Det var en broget Trup; de var klædt og saa ud paa alle
Maa-der, undtagen saadan som almindelige Borgere saa ud. Der flagrede
lange Lokker, der lyste røde Veste (Théophile Gautiers blev især
berømt), der var endog to, som var saa orientalske, at de paa
Sultanvis bar langt Skæg, medens deres hele mandlige Samtid var
glatraget. Men Føreren bar hverken Skæg eller rød Vest, han
brugte en almindelig sort Frakke og Fadermordere som alle ändre.
Og dog var han Føreren, han havde den mægtige høje Pande og
de brune Ørneøjne. Og han havde Trangen, Høvdingdriften til at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 19:30:24 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jbeurlit/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free