Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - IX. Den franske romantisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
159
Kærlighed med Had. Han blev straks den romantiske Kreds’
Kælebarn, da han 20 Aar gammel blev indført i den af Hugos Svoger;
det spillede af Liv og Intelligens i hans Øjne, og hans Fantasi havde
det ene Indfald efter det andet af de mest uborgerlige som tænkes
kunde. Moden var orientalsk, og Musset styrede sin Pegasus tii
Spanien, »som endnu var Orient«. I dette Land ødslede han med
Ægteskabsbrud og Elskovsdrikke, Dolke og Gift. Men det var
Lapseri. Og der var virkelig Lapseri i hans Stil, hans Vers, haos
Udtryk; han spillede Bold med alle Regler, alle poetiske Udtryk.
I hans »Ballade til Maanen« vakte
han straks Skandale; han lod den
i første Vers staa over det gamle
Taarn »som en Prik over et i«.
Det var Pariser-Ungdom af den
ægte Slags hos ham; han nød at
fremstille alt som muligt uden at
tro paa noget, at faa sagt det,
som ikke kunde siges, at strejfe
Skandalen og ikke tage nogen
Ting alvorlig. Og paa Bunden af
det overgivne Spil var der et
uroligt Hjerte, som vilde tale sit
Ord med, men ikke vidste, hvad
det skulde sige; som brændte
efter den Lidenskab, det ikke følte,
den Tro, det ikke havde; som
tilbad alt skønt, men ikke troede
derpaa. Det var dette Hjerte,
saa brændende og saa svagt, som
skulde tage Ledelsen i Mussets
Liv og Digtning. »Af dig og dit
Hjerte er det dit Hjerte, som er
Digteren,« skrev han. Han blæste
ad de troende Romantikeres
Rimkunst, deres Orient, deres
»Lokalfarve«, den ydre Form var ham
ligegyldig; han sagde, at naar han
følte sit Hjerte slaa paa en egen Maade, som han kendte vel, saa
var han vis paa, at det Vers, han skrev, var af den bedste Sort,
som han kunde frembringe. Det var bare Følelsens Ægthed, som
det kom an paa. Og hans Følelse svingede, utvivlsomt ægte i sin
Oprigtighed, uafladelig om, medens Bønnen brændte ham i Hjertet
og Bespottelsen paa Tungen.
Ud af alt dette skabte han sin Ungdomsdigtnings Hovedskikkelse;
Rolla. Han førte ham frem i et Digt, der baade ved sit Emne, —
Vellystningens sidste Nat i Favntag med et 15aars Barn, der er
solgt til hans Skændsel — og ved sin deklamatoriske Stil, var saa
Fig. 57. Musset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
