Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - IX. Den franske romantisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
JUST BING
som kan begynde en Afhandling med at erklære, al han vil
fremhæve den ene Side af Sagen og skrive sin Afhandling saa, at han
akkurat fremhæver den modsatte Synsmaade, af hvad han havde
bestemt sig til. Der er i det 17. Aarhundrede den kritiske Bayle,
der nedlægger sit Pund i et — Konversationslexikon, og endog
fremfor alt i Anmærkningerne til det. Sainte-Beuve er af Arten;
han tiltrækkes først og fremmest af Litteraturens Afkroge, han
undersøger og bestemmer med uforlignelig Finhed og Nøjagtighed
Detaljer, samtidig med at han kan forbigaa kendte Hovedtræk og
fremtrædende Personer og Værker uden at vise dem den ringeste
Interesse. Det hænder ham ogsaa underliden, at han kan begive
sig paa Udflugter Pokker i Vold langt bort fra sit Emne, og det
er ikke frit for, at han da er aller interessantest. Men fremfor alt;
naar han skildrer Fortiden, er det den historiske Personlighed og
ikke Historiens Udvikling, som fængsler ham. Han har saaledes
skrevet et stort Værk i 7 Bind »Port Royal«. Navnet har det efter
et Kloster, der var Hovedsædet for Jansenismen, en Retning der
i det 17. og Begyndelsen af det 18. Aarhundrede gjorde Front mod
Jesuiterne, og skønt den holdt sig ganske indenfor Katholicismen,
dog lignede Protestantismen — og særlig dens pietistiske Retning —
deri, at den lagde Hovedvægten paa den personlige, religiøse
Tilegnelse, ikke paa Lydighed mod Kirken. Den har haft mange
betydelige Mænd og Kvinder at opvise, den har øvet en mægtig
Indflydelse paa Frankrigs aandelige og moralske Udvikling i det 17.
Aarhundrede. Men fordi den stadig optræder i Iheologisk Dragt,
er denne Bevægelse ikke faldet særlig i Øjnene, undtagen i sin
mægtigste Aand, Tænkeren Pascal. Det var just en »Afkrog« for
Sainte-Beuve at studere, han indsaa straks, at her var en »skjult
Indflydelse« at fremdrage og klarlægge, og i 20 Aar var han
beskæftiget med sit Værk. Men det ejendommelige for Sainte-Beuve er,
at han ikke tager Retningen som et Hele; han ser tværs igennem de
theologiske Formlers Ensartethed, han opsøger Personerne, studerer
deres private Forhold, deres Breve, ser hvorledes forskellige Motiver
drager dem hen til de samme Læresætninger, og medens man
glemmer Læresætningernes og Theologiens Udvikling, ser man i Værket
fremstaa et helt Galleri af mærkelige, individuelt forskellige Personer.
Det bliver da ikke et Værk om en Aandsretnings historiske Udvikling,
det bliver en Skildring af en ejendommelig Kreds i det daværende
Frankrigs Aandsverden, af dens forskellige Medlemmers Personlighed,
og af dens fremtrædende Interesser. Det bliver langt mindre et
Værk, der vil overskue en Bevægelse og udfinde dens Love, dømme
om dens Resultater, end et Værk, der vil kalde svundne Tiders
Mennesker frem af Graven. Og med uforligneligt Mesterskab har
Sainte-Beuves skarpsindige Analyse og Evne til at føle
Personligheden ud af Værket forstaaet under den temmelig ensartede,
theologiske Overflade at finde frem de ejendommelige menneskelige
Kræfter og Værdier, det menneskelig bevægede Sjæleliv. Dçt er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
