- Project Runeberg -  Europas Litteraturhistorie i det 19de Aarhundrede : Grundlinier og Hovedværker /
177

(1906) [MARC] Author: Just Bing
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - IX. Den franske romantisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

EUROPAS LITTERATURHISTORIE

177

Fig. 62. »Kunstneren har fremstillet mig skrivende paa
min mørke Bog »Mine Sjæledunster«. Øjet er ikke ilde,
men Næsen er ikke tragisk nok. Karikatur fra
»Blaastrømpe «-Tiden tegnet af Daumier.

har naturligvis George Sands Billede paa sin Væg. I Frankrig
udeblev Efterligningerne, ikke, og Ordet »Blaastrømpe« var snart paa
alle Mandfolks Læber, og i Vittighedsbladenes Karikaturer. George
Sand selv forholdt sig køligere overfor den Bevægelse, som hun
slap løs. Hun sagde, »Lélia« er ikke mig, jeg er mere godmodig, men
hun er mit Ideal, og hun tilføjede »det er kun en Digtning, det er
ingen Lære«. Hun likte slet ikke de Kvinder, som i Livet vilde
spille Lélia.

De to
Mands-karakterer, den
unge Sværmer, der er
ligesaa svag, som
hans Hjærte er
glødende, og den
klippefaste, modne
Mand, der ikke
lader sig daare af
Livets Illusioner —
de optræder stadig
hos George Sand.
De repræsenterer
de to forskellige
Sider af George
Sands Længsler, og
man ser straks af
hendes Bøger, at
har hun beundret
den stærke, saa
har hun altid
forelsket sig i den
svage Sværmer.
Sværmeren er
Æ-ventyret, er
Drømmen, som skal
virkeliggøres, er den
hjælpeløse, der
kalder paa hendes
Moderkærlighed,
den oprevne, der

stunder efter Balsam fra hendes Ømhed, den sjælesyge, hvis
Vildelser trænger hendes Omsorg. Han er den, hun ikke har kunnet
modstaa, han hed Musset i 1834, Chopin i 1839. Den anden er den
rolige Ven, hun maa skrifte for; Vismanden, der forstaar hende,
Profeten, for hvis Lære hun vil ofre sit Liv. Han svarer til
hendes Natur, Trang til Ligevægt, Klarhed, Sundhed og store Opgaver.
Det er det sejrende Element i hende; hun var den sunde Virksomhed
i egen Person, midt gennem alle hendes Hjertes Forvildelser. Hun

23

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 19:30:24 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jbeurlit/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free