Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - IX. Den franske romantisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE 179
dannet Menneske. Han, Skovens Vilddyr, maa leve sig ind i et
Hjems Sæd og Skik. Han tror, en Junker ved nok, naar han kan
skyde Vildt og skrive sit Navn, han drikker sig fuld om Middagen.
Men han tvinges ind under hendes Magt, han behersker sine
Lidenskaber, han lader sig undervise, han bytter sine raa Vaner om med
god Opførsel. Og gennem stadige Svingninger fra Beundring for alt
det nyes Herlighed til Foragt for dets Tomhed vinder han tilsidst
en fornuftig Opfattelse af Livets Værd, og formaar selv at vælge sin
Opgave. Han gaar i den amerikanske Frihedskrig,-og Krigens
Disciplin fuldender hans Læretid i den store Kunst at beherske sig
selv. Forandringen er total, det gælder baade den store
Omformning af Sjæleliv og Tankeliv, og det gælder at aflægge Daglivets
Unoder og Uvaner. George Sands Moderblik ser, at de smaa Ting
gemmer sine Opgaver, og at de har sin Poesi.
Hun tror ikke bare paa den enkeltes Opdragelse til Dygtighed
og Lykke for Livet; hun tror, at hele Folket maa og skal blive
lykkeligt. Den socialistiske Bevægelse i 1840erne greb hende, ikke
mindst fordi den var saa sværmerisk og idealistisk; hun forkyndte dens
Evangelium og gjorde dens Arbejder til sin Helt. Det er
Tendensromaner, og de har den Tendensromanernes Svaghed, at Løsningen
er mere idealistisk end Livet, og at Teorierne røver Bogen det
fulde Virkelighedspræg. George Sand nøjedes ikke dermed; da
Revolutionen kom i 1848, traadte hun i Forbindelse med den
revolutionære Regering; da Forsøget mislykkedes, traadte hun tilbage,
»indgav sin politiske Demission«. Men hun var ikke knækket; hun
trak sig tilbage til sit kære Berri, som hun allerede da havde gjort til
sit digteriske Kronland. Hun skabte den franske, idylliske
Bondefortælling.
Rundt i Europas Lande vokser fra 1830erne til 1850erne en ny
Genre af Litteraturen op, Bondenovellen. Det er de enkle og jævne
Menneskers Poesi, de sunde Naturers Menneskeværd, som her
forkyndes. Forfatterne — i Tyskland Auerbach, i Danmark Blicher, i
Sverige Almquist, i Norge Bjørnson, i Frankrig George Sand — er
kraftige Mennesker, der søger bort fra de højere Klassers forvænte Liv
til Bondens sikre Levesæt, sunde Levevis, fromme Livsopfattelse og
stærke Slægtsinstinkter. For dem alle er Bondelivet som en
Sundhedsbrønd for Litteraturen. Det er ikke paavist, at den ene
Bondenovellist har modtaget Paavirkning fra den anden; det synes, som
om Tidens almindelige Stemning faar Udslag i en tilsvarende
Litteraturretning paa de forskellige Steder. Samtidig drages rundt om i
Landene Malerkunsten hen til de samme Emner; i Frankrig er
Jean François Millet Bondelivs-Maleriets store Mester. Hans
Billeder har ganske vist en meget større Højhed og Magt end George
Sands Fortællinger; men den ægte hjemlige Tone er fælles for dem
begge. George Sand viser, at hun er fortrolig med Landlivet fra Barn
af; hun har levet nær op til det, som hun skriver om. Det er ægte
franske Bønder, George Sands Berrifolk, og hun kender dem ud og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
