Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - IX. Den franske romantisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
JUST BING
skabene; straks ved han, hvad de indeholder: mugne Postejrester,
Tallerkener med Skaar, Propper, som maa bruges op og op igen,
Servietter, som maa holde ud Ugen igennem. — Eller gaa i Baron
Hulots Hus; der er Silkeforhæng, der er forgyldte Møbler med
Silkedamaskes Betræk — et Hus af den store Verden. Men
Silkeforhængene er falmede, og se efter i Folderne: tyndslidt,
tyndslidt i hver af dem! Forgyldningen er ved at forsvinde. Og
Betrækket paa Møblerne falmer, er iturevet og slidt. Det skulde have
været erstattet med nyt, men — Fortæller ikke disse to Bohaver
os om Livets Kamp? Og Mennesket præger sit Hjem, paa samme
Maade som Sneglehuset er præget af Sneglen. Træd ind hos »Far«
Grandet i Saumur; dette grundmurede solide Hus med de store
tomme mørke Værelser, fortæller straks om, at det ejes af en
Rigmand og tillige af en gerrig.
Der bliver da Kamp overalt; Boliger, Sædvaner er Resultater
af Kampen; hver Enkelthed, som man tager fat paa i sit
Forehavende, er et Led i den. Ved hvert Skridt støder man nemlig
paa andre Mennesker; det gælder at opnaa det mindste saa vel som
det største; der maa sluttes Forbund; man maa vinde ved List eller
sejre ved Magt. Og hver Kæmper har sin Række af Forbindelser;
der maa forhandles og intrigeres. Midlet og Maalet er stadig det
samme: Penge. Balzac har i sine Romaner sat Pengene ind som
den Magt, de er i Verden. Penge er den sikre Eksistens, som
enhver stræber efter, Pengene er Magt for den ærgerrige, Nydelse for
den fornøjelsessyge, Vellevnet for den overdaadige, Penge betyder
hver Lidenskabs Tilfredsstillelse. Derfor er der uendelige
Forhandlinger, Traktater, Forhaandsdeling af Byttet, naar det gælder en
Arv, »Rosekrige«*), naar det gælder et rigt Parti. Penge er
Krigsomkostningerne i Livets Kamp; Lidenskabernes Magt kan maales
ved den Ruin, de volder i Formue og Indtægt. Indskrænkninger i
Pengetilgang kan ses paa Forfald i Levesæt, i Hjemmets Udstyr,
bliver Bekymring i Miner, søvnløse Nætter, evig Udpantningsrædsel,
Sky for Kreditorer, Angst for fremmedes Blikke, uvilkaarbg Usikkerhed
i Optræden, siden man saa vanskelig kan opretholde sin Stilling. —
Og saadan er det med alle Magtmidler. Hvilket krydsende Væv af
Indflydelser er der ikke i Bevægelse, naar det gælder Besættelsen
af en Post!
De drivende Kræfter i denne Kamp er Menneskenes Lidenskaber.
De er ikke vage som hos en Rene; de er bestemte Begær. »Disse
Folk har en Idé, og de slipper den ikke, siger Balzacs Talerør,
Vau-trin i »Far Goriot«, de har en Tørst efter et bestemt Vand fra en
bestemt Kilde, ofte bare Dam-Vand. For at faa Drikke deraf, vilde
de sælge Kone, Børn, ja, sin egen Sjæl til Djævelen,« Lidenskab,
det er for Balzac en Besættelse; hans store Karakterer er monomane,
og deres Afsind gaar stadig i samme Retning uden at se eller tage
*) Krigene mellem »den røde og den hvide Rose« førtes 30 Aar i England i 15. Aarh.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
