Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - IX. Den franske romantisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE 187
Hensyn, hverken til den ene Side eller den anden. Der er de
Tusinder af Lidenskaber: Bathasar Claes er Opfinder, lever i sit
Laboratorium, sort af Røg i Ansigt, paa Hænder, paa Klæder. Han
destillerer bort i Eksperimenter sin og sin Hustrus Formue, han
bliver umyndiggjort, lever paa Naadsens Brød paa et usselt Kammer
— vips, har han atter fat i farlige Ingredienser, det bliver Ildebrand,
han reddes kun med store Saar. Han ligger paa Dødslejet, da
flammer med et hans Øjne, han farer op og udstøder den sejrende
Opfinders: Heureka,*) og synker saa død om. — Baron Hulot
ruinerer sig og sin Familie for sine Elskerinders Skyld. Han, den
dygtige Militærintendant under Napoleon, er først begyndt at blive
udsvævende, medens han gaar ledig efter Kejserens Fald, han elsker
sin Hustru og foragter de Fruentimmer, han ødelægger sig og sine
for. Det hjælper ikke: »Adeline, du er en Engel og jeg en Usling 1
Alt dette for en Kvinde, som bedrager mig, som kalder mig en farvet
Kat. Det er uimodstaaeligt. Jeg kunde nu her love dig aldrig at
sætte mine Ben hos den afskyelige Jødinde, og om hun skrev to
Linjer, vilde jeg gaa did, som man gik i Ilden under Kejseren«.
Trangere og uslere bliver det stadig i hans Hjem, medens Rigdommen
breder sig hos hans Elskerinder. Stadig maa han finde sig i deres
Bedrag, stadig flere Penge kræver de af ham. Vildere bliver hans
Udveje til Mønt, og altid gaar det den samme Vej med den, han
gør Gæld paa Gæld, giver Anvisning paa sin Aarsløn, paa sin Søns
Formue, plyndrer Staten, og gør sin Onkel til Haandlanger i
Bedrageriet. Det opdages, han maa tage Afsked, hans Onkel dræber
sig i Fængslet. Stedse dybere synker han, laaner Penge af sin
fordums Elskerinde, rømmer og lever i sjofle Knejper blandt alskens
Pak. Hans Familie bliver imidlertid reddet, han bliver funden, hans
Kone vil bringe ham tilbage til Hjem og Ære, — da vil han med
Vold og Magt have sin Elskerinde med. Hans Kone er syg, — saa
hører hun ham sige til Kokkepigen: »Min Hustru har ikke længe
igen. Om du vil, kan du blive Baronesse.« Hun falder straks i
Krampe og er død tre Dage efter. Og inden Aaret er omme, er
den dumme tykke Kokkepige Baronesse Hulot. — Selv de bedste
Følelser bliver hos Balzac til afsindige Lidenskaber. Far Goriot
ofrer sig uden Tøven for sine Døtre. Han har klædt dem som
Prinsesser i deres Barndom og forkælet dem, alt hvad han kunde,
og siden har han faaet gjort dem til Grevinde og Baronesse. Saa
begynder han at blive overflødig og besværlig. Tænk at præsentere
for de fine Gæster min Fader Makkaronihandler Goriot. Han føler
det, han trækker sig tilbage, kommer kun stjaalent paa Besøg, naar
de er alene. Han har trukket sig tilbage fra Forretningen, bor i et
usselt Pensionat mellem Studenter og skibbrudne Eksistenser. Først
synes han en Krøsus blandt dem; han medfører sit Sølvtøj, som
han elsker som sin Øjesten, han har en rundelig og fin Garderobe.
*) Græsk: «Jeg har fundet det«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
