Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - X. Det gamle og det unge Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
JUST BING
Begejstring, Det kan være en Fromhed og Inderlighed, en religiøs
Hengivelse uden Forbehold, hvori alt smelter hen i mild Vemod —
i det vidunderlige Digt om Moderen og hendes syge Søn, der gør
sin Valfart til Kevlaar, hvor Wilhelms Hjertesaar bliver læget — i
Døden, og hele Stemningen samler sig og forsones i Omkvædet
»Gelobt seist du, Marie!« Det kan være den stolte Opsang til de
unge, om ikke at svigte i Frihedskampen:
Lad dig ej pirre, og ej forvirre,
af gyldne Æbler i Kapløbs Trop.
Om Kaardei’ klirre og Pile svirre,
de holder dog ikke Helten op.
Naar dristig begyndes, snart Sejren forkyndes,
en Alexander erobrer Feltet.
Slaa ned som en Glente! Fyrstinderne vente
alt knælende Sejrherren i Teltet.
Vi bejler, vi higer, ved Arv vi bestiger,
den gamle Darius’ Trone og Seng.
O blomstrende Vaande! o sødt at indaande!
Beruset Triumfdød paa Babylons Eng!
Men Begejstringen slaar her over i Busen: jo mere glødende den
bliver, des mere sanselig Yppighed kommer der med i den. — Ja,
Busen kunde sejre over Overbevisningen. Hans Overbevisning sagde
Nej til Kommunisternes Lighedslære, men naar den forkyndtes af
begejstrede Tilhængere, øvede den et Trylleri paa hans Sind, og
han kunde ikke modstaa det. — Men derfor blev det ogsaa en
Begejstring, som var kuldskær overfor Livets Prosa og Plumphed. Det
prosaiske og plumpe kunde Heine anvende som en Kaarde til at
gennemhugge sin sentimentale Stemning og til at komme sin Fjende
tillivs. Men i Grunden afskyede han det. Han fortæller, at han
var Gudsfornægter, indtil »Atheismen begyndte at stinke af Ost,
Brændevin, og Tobak,« da den kom under Diskussion paa tarvelige
Knejper. Og spotter han Kristendommens Troslære, fordi den
strider mod Fornuften, saa spotter han ogsaa den Fortolkning, der vil
borttage Underet: »det var ikke af Ravne, Elias blev næret, nej, det
var med Ravne, stegte Ravne, i Stedet for stegte Duer. Det har jeg i
fuld Tro selv spist i Berlin.«
Saadan er Heine overalt. Romantiker og Realist, Sværmer og
Filister, ildfuld, Kujon, oprigtig og forløjet. Fortræffelig Forkæmper
for en Sag, og totalt upaalidelig. Og han bliver stedse den samme,
han udvikler sig ikke, alt bliver hængende ved hos ham: en fin,
skær oprindelig Følelse og samtidig en raffineret Raaddenskab,
religiøs Trang og blasfemisk Spottelyst, romantiske Længsler,
Verdenssmerte, den blege Lidelse med de dybe, mørke Øjne, og saa
samtidig den kaadeste Livslyst, bredbaget Tilfredshed med denne syndige
Verden. Det lønner sig derfor langt bedre at studere ham efter de
Tendenser, som viser sig hos ham, end efter hans Standpunkt, der
ofte er et andet i Morgen end i Dag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
