Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - X. Det gamle og det unge Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
JUST BING
Fra Sylfide blev hun Sibylle, udgav et Skrift »Denne Bog tilhører
Kongen«, hvori hun i rask Samtaleform bragte Tidens Nød paa
Bane. Og hun talte paa samme Maade om Kvindehjertets
Befrielse for Konveniensens Tryk, — alt flød fra hendes Pen, frisk
og varmt, fuldt af smaa romantiske Friheder, der klæder hende
henrivende; hun forstaar at optræde som det dumme Barn som
Vandnymfe, — hun giver sig her i Brevstilens gratiøse Frihed, som
den, der for første Gang lærer Verden at kende, og derved faar hun sagt
alt, hvad hun har paa Hjerte. Robert Prutz sagde om hendes Breve, at de
var Slutningsfyrværkeriet ved Romantikens Fest, men tillige Baalet,
hvorpaa den fortærer sig selv, Ildsøjlen, der stiger op af dens Aske
og viste de unge Vejen.
De unge elskede hende, fordi hendes Bøger vilde gribe ind og
handle; de var Tendensens Mennesker, de vilde omstyrte, og de
vilde forkynde. Det fik være slut med den romantiske Tryllenat;
det gjaldt nu om Kamp for Frihed til at tænke og at leve.
Paafaldende er det, hvordan hos disse unge Lyrikeren svinder og den
agiterende Journalist tager hans Plads og forkynder højlydt »Kødets
Emancipation« og hvad alle de andre Slagord hedder. Deres Bøger
er først og fremmest theoretisk Radikalisme; de udstiller sine Tvivl
og Fornægtelser, de gør sig dæmoniske med de Laster, — som de
gerne vilde have haft. Derfor er det, som søgte at udfordre Moral
og Sædelighed, i deres Bøger sat der med Hensigt, unaturligt,
kunstig opstyltet. I Gutzkows Wally, som voldte et svært Postyr, stiller
Helten det taabelige og tydeligvis for Anledningen opfundne
Forlangende til Heltinden, at hun skal vise sig nøgen for ham; men det
er ellers en skikkelig Bog, hvad Optrinene angik; den holdt sig
ellers til at forkynde radikale Meninger. Det var tydeligt for de
unge, at de revolutionære Tendenser steg dem til Hovedet, før de
gik dem i Blodet.
Det var Sansen for det effektfulde, som var i Vækst i de unges
Poesi; betegnende er, at flere af dem, — Laube, Dingelstedt f. Eks.
— siden blev berømte Theaterdirektører. Den betydeligste er Karl
Gutzkow, et Kraftmenneske, med en umaadelig Arbejdsevne, og skarp
Forstand. Han var som Journalist Menzels Elev, men blev ham
snart for rød. I Anledning af hans Wally spillede Menzel Angiveren,
og Gutzkow, der ogsaa ellers havde nyttet hver Lejlighed til at gøre
8 Propaganda for religiøs og anden Radikalisme, kom i Fængsel. Da
han kom ud igen, arbejdede han ufortrøden videre, men havde lært
at være mere forsigtig i sine Udtryk. Et Pariserophold bragte ham
til at rette sit Blik mod Theatret; Scribe faldt ham især i Øjnene,
og han nemmede snart hans Lære om den store Scene i Akt III.
Hans Dramaer koncentrerer sig om Effektsteder. Der er saaledes to
Scener i hans bedste Drama »Uriel Acosta«, der fra Scenen gør
voldsom Virkning. Da den unge Uriel Acosta er fordømt af
Rabbinerne for sit kætterske Skrift og Forbandelsen lyder imod ham
fra alle, træder hans Elev Judith frem, trodser dem, og hun, der
Gutzkow
1811—1878
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
