Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - X. Det gamle og det unge Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
213
Fig.
76. Gutzkow.
er en andens Forlovede, kaster sig til hans Bryst og erklærer, at
hun elsker ham. — Men netop hans Kærlighed driver ham til
Svaghed, han lover at tilbagekalde for at kunne ægte hende. Og saa er
det alt forgæves, Judith bliver tvunget til at gifte sig med sin
Forlovede. Men Skridtet er gjort, og gribende er hans Sjælekval
skildret, hvorledes han misunder Jesus, der led Døden paa Korset, og
alle, der har bødet med Livet for sin Tro, medens han maa sværge
til det, som dei’ oprører hans Indre.
Den Frihed, Gutzkow kæmpede for, steg i 1848 sejrrig frem
rundt om i Tyskland, men Glæden varede kort, Reaktionen kom i
1850; mange blev modløse, mange faldt fra. Gutzkow søgte Trøst
i Forfatterskabet. Han skrev i 1850erne to vældige Romaner, hver
paa 9 Bind: »Aandens Riddere« og »Troldmanden i Rom<. Det
var to Romanverdener, hvor
Digteren tog alle Samfundslag for
sig. I Troldmanden i Rom
skildrer han alle Afskygninger af
Katolicismen, baade ædle og milde,
Fanatikerne og Intriganterne. I
Aandens Riddere er det det
moderne Samfund, hvis forskellige
Lag han afbilder. En
Uendelighed af Traade løber ved Siden af
hinanden. — Karakteristisk nok
kaldte Gutzkow sin Bog for en
»Roman des »Neben-einander«.
— Han fører Læseren ind
overalt og skildrer Alting i stor Bredde.
Romanen foregaar i Fyrstens Slot,
i den idylliske Præstegaard, i
Skovmandens Hytte og samtidig i
Byen med dens fine Saloner, i
Maskinværkstederne og Proletariatets Boliger, i Demimondens
Danselokaler, paa Politistationen og i Fængsler, og Gutzkow behandler
Spørgsmaal, der vedkommer Tneologi, Maskinlære, Agerbrug,
Dametoiletter, Zoologi og Teatervæsen, Retsvidenskab og Maskinlære.
Traa-denes Slyngninger er styret med øvet Haand gennem det hele; det
var Gutzkows Stolthed; Richard Meyer fortæller i sin Tysklands
Litteraturhistorie i det 19de Aarhundrede, at da han en Aften gik
forbi Goethes og Schillers Monument i Weimar, knyttede han
Hænderne og sagde: »Romaner i 9 Bind har de dog ikke skrevet.« Men
disse Romankolosser læses ikke mere og har ingen Betydning.
Naturalismen har nu opgivet at 1 øse. Spørgsmaalene i Romaner og
overladt de theoretiske Udredninger til Videnskaberne. Paa
Tysklands nærmest efterfølgende Sæt af Forfattere, f. Eks. Spielhagen —
har de derimod haft stor Indflydelse.
Den unge Skoles Gæring var naturligvis først og fremmest poli-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
