- Project Runeberg -  Europas Litteraturhistorie i det 19de Aarhundrede : Grundlinier og Hovedværker /
214

(1906) [MARC] Author: Just Bing
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - X. Det gamle og det unge Tyskland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

214

JUST BING

tisk; men ved Siden deraf traadte ogsaa deres religiøse Radikalisme
frem. Og her førte Filosoferne an; i 1830erne og 1840erne skilte
det »hegelske Venstre« sig ud. Der blev efter Hegels Død ført en
heftig Fejde, om hans Filosofi førte til Troen paa en personlig Gud
eller ikke. Og to af Førerne for det »hegelske Venstre« førte
Undersøgelsen om Kristendommens Oprindelse og Væsen frem i
Værker, som satte alle i Bevægelse. David Friedrich Strauss med sit
»Jesu Liv« og Ludvig Feuerbach med sit »Kristendommens Væsen«.
Begge kom siden til at udvikle sig i radikal Retning; Feuerbach endte
med at gaa over fra Hegel og nærme sig Materialisternes Lejr,
Strauss hævdede paa sine gamle Dage i »Den gamle og den unge
Tro« den Mening, at Kristendommen ikke længere holdt Maal med

1848—1850

1848

Fig. 77.

1850

Tiden, og at Religionen skulde afløses af Videnskab og Kulturarbejde.
— Begge Forfatteres Ungdomsarbejde stiller sig den Opgave at
undersøge de Kræfter og Ideer, der virkede med ved Kristendommens
Dannelse. Før havde man væsentlig staaet ved den Anskuelse, enten
maatte Kristendommen være historisk Sandhed eller bevidst
Forfalskning; i Reglen gjorde man den Indrømmelse, at noget var sandt,
noget falsk Tilsætning. Strauss var paa en Gang mere radikal og
mere forsonlig. Han hævdede den Mening, at hele det Billede,
Evangelierne gav af Kristendommens Stifter, ikke er en
Virkelighedsskildring, men et Billede skabt af en troende Menigheds
Fantasi. Jøderne ventede en Messias, og derfor saa de uvilkaarlig
Jesus som Messias; en Religion kan kun udspringe af en Menigheds
fælles Tro og Længsel, den former selv sin Mythe. Med dette Be

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 19:30:24 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jbeurlit/0216.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free