Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - X. Det gamle og det unge Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
JÜST BING
Fig. 78 Lenau.
Fele, drikker og sover, og blæser ad al Livets Møje. Husaren
blæser: trara. Hvad er Faren? Hans Kæreste!« I et Sæt er han der.
Hans Vin! Flink, flink! Sabel drik, Sabel blink! Drik Blod! —
Rytteren forfølger Lykken, som flygter — tager Tag i dens flyvende
Lokker — og river den op til sig i Sadlen — og favner den i vild
Jubel. Maa ride med mig gennem Nat og Krat — over Strøm,
over Kløft til den blodige Strid. — Vi sprænger ind i det larmende
Slag, — de danser, de vrinskende Heste — did, hvor Tordenen
dundrer med vældigst Brag — langt foran det trippende Tross. Og
for Rytteren skænkes paa
hans vilde Bud den første,
mest glødende Drik — af
Døden.« *)
Dette gaar i Spand med
hans Frihedskærlighed.
Le-nau er den krigslystne
Vaa-bensmed : Freden har ladet
Menneskelivet forfalde og
blive øde; den kan bryste
sig af sit Værk: alt
hænger fuldt af Spindelvæv.
Kamp og Død forfrisker
Verden; naar Saaret gaber,
gaber Munden mindre; Krig
jager den fejge Løgn ud af
Hjerterne; thi Døden river
Masken fra Ansigtet, og Saar
gør ærlig ondt. I Kampens
Uvejr skal atter Sandhedens
friske Vind blæse, døde
skal opstaa, og
Menneske-Undertrykkere skal skælve!
Og hvor Friheden er overvunden, knust, traadt under Fødder,
fraa-der Hævntørsten. I »Kroen« raaber han: Brødre, stød mod Bordet
haardt — Eders Glas, med haarde Saaler — danser ogsaa Vin-
*) Man maa læse disse Strofer i Originalsproget.
Der Reiter verfolgt das entlaufende Glück,
er fasst’s an den fliegenden Locken,
und zwingt es zu sich auf den Sattel zurück,
und umschlingt es mit wildem Frohlocken:
»Muss reiten mit mir durch Nacht und Graus,
durch Strom und Geklüft zum blutigen Strauss.«
Wir sprengen hinein in die laute Schlacht;
es tanzen die wiehernden Rosse.
dahin wo der Donner am stärksten kracht,
weit voran dem trippelnden Trosse.
Dem Reiter kredenzt auf sein stürmisch Gebot
den ersten, den feurigsten Trunk der Tod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
