Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - XI. Den engelske roman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
22-7
Fig. 75. Dickens’ Hus.
igen som Omkvæd, det faar bestandig stærkere Betydning, mere og
mere føler man deri den onde Samvittigheds Angst, Frygten for
Hævnen, den ubarmhjertige Tilintetgørelsens Magt, det er tilsidst,
som det altsammen trænger sig i disse to glødende Øjne.
Som Dickens ser Tingene, ser han Menneskene. Med vaagent
Øje iagttager han hver Enkelthed hos dem, saa ser han en enkelt
Mine, en stadig gentaget Bevægelse, hører et bestemt Tonefald, en
paafaldende Udtryksmaade, et Mundheld — og saa bliver denne
Mine, denne Udtryksmaade, dette stadig tilbagevendende Ord, denne
Bevægelse med ét det hele Menneske for ham; det aabenbarer for
ham Menneskets hele indre, det gør
ham til enfoldig eller til Kæltring, til
Hykler eller Nar, til svag eller brutal,
til latterlig eller frygtelig. Det er Tea
terdirektøren, der ser Menneskene
saa-dan, og det gaar af sig selv over til
at blive Maner hos Dickens. Naar vi
om Monsiør Rigaud i »Lille Dorrit«
stadig hører, at hans Næse gaar ned
over hans Overskæg og hans
Overskæg op under hans Næse, saa er det
jo ikke netop en ret og slet
forstaae-lig Maade for at betegne ham som
Skurk. Dickens’ Mennesker vises paa
denne Maade stadig i Roller; de
bliver saa tydelige, at de ophører at
være Mennesker og gaar over til at
blive et Slags Fantasifigurer af samme
Art som Chimærerne fra Kirketagene.
Gennem denne Art Stemningsmaleri
baade i Skildringer og Personer er
det, at Dickens’ Romaner fører sin
Sag. Det er den Menneskekærligheds
Sag, hvis Midtpunkt er Hjemmet. Og
det er betegnende, at i Hjemmet er
for Dickens’ Betragtning Forholdet
mel
lem Forældre og Børn Hovedsagen. Børnene har fanget hans Hjerte,
og der er en Vrimmel af dem hos ham af de forskelligste Arter.
Der er smaa blide Krøblinger som Bitte Tim (i Julekvadet), der
rider hjem fra Kirken paa Faders Skulder og humper fornøjet om
ved sin lille Krykke, smaa svage underlige gammelkloge Stakler som
Paul Dombey. Der er sunde, rødkindede; der er Børn, som er
lykkelige og kærlige, og der er dem, som i Barndommen maa kæmpe
med Haardhed og Undertrykkelse. Dickens følger dem kærlig hvert
Skridt i deres Udvikling; han skriver et helt Bind om David
Cop-perfields Barndom. Det er altsammen gennemlevet med Barnesind.
Vi lærer ikke bare Hjemmet og den haarde Mr. Murdstone, Skolen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
