Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - XI. Den engelske roman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
JÜST BING
og Skolegaarden, Peggoty-Familien og deres Kahyt at kende ud og
ind, men vi lærer ogsaa at se dem med lille David Copperfields
Øjne. Hans Stemning overfor det alt sammen — den frysende
Rædsel overfor Mr. Murdstones stive Ansigt med det sorte Haar og
det retlinjede Kindskæg, hans Undren og Glæde med alle
Peggoty’-erne over alle de rare Sømandsting i Kahytten hos dem — er det,
som præger hvert Billede, Dickens viser os af hans Omgivelser.
Næst efter Børnene kommer de unge Piger. Her har Dickens
tegnet sit Lands Kvindetype — den samme som Wordsworthe har
præget i sit skønne, ovenfor anførte Digt til sin Hustru:
En Kvinde ej for lys og god,
til Hverdagsdont, til trøstigt Mod,
til skyldfri List, til Smil og Graad,
Ros, Dadel, Kys og gode Raad.
Fig. 76. Offentlig Barnemiddag med Dickens
blandt Lederne. Dickens ses i anden Række
nærmest Kurven. Karikatur af George
Cruikshank.
Dét stille og trofaste har hos ham en Tilsætning af sund Sans
i Forbindelse med en Hjertets Forstaaelse for deres Omgivelser,
som er ægte engelsk — en
Side ved den engelske
Koldblodighed, om man vil kalde
det saa. Betegnende er det,
at han ofteie — som med
Agnes i David Gopperfield,
med Ester i Bleak House —
har skildret disse sine
Idealkarakterer som Veninde.
Cop-perfield gaar hele Romanen
igennem ved Siden af den
brave Agnes og aner ikke, at
han elsker hende. Men ved
Siden af disse Ideal-Væsener
er der en hel Række andre,
som særlig fortryller derved,
at de intet har med Fornuften
at bestille. Finest af dem alle
er Skildringen af Dora i
Cop-perfield, »the child-wife«,
som er og bliver Barnet, efter
at hun er bleven gift, efter
at hun er bleven lam og ikke
kan gaa, lige ind i Døden.
Forlovelsesscenerne mellem
David og hende, med Ringene
vandrende frem og tilbage, efter som de trættes eller bliver gode
Venner igen; — Scenerne ved deres smaa Selskaber, efter at de er
blevet gtft, hvor hun er klodset, paa en Maade, som ikke kan være
mere bedaarende — det er Perler af Dickens’ Fortællerkunst; i den
rækker hans Elskværdighed, hans Menneskekundskab og hans Skel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
