Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - XII. Romantikens slutning i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
259
Fig. 95. Paul Heyse.
vildt. Og netop fordi hun elsker Tonio, bliver hendes Modstand
saa brutal. Dog siden plejer hun ømt det Saar, hun har voldt; ved
Medlidenheden kommer den skjulte Elskov til at blusse frem; og
da lader hun sig helt fange i den. Eller det kan være som i
»Pigen fra Treppi«, at hendes Modstand ikke overvindes; saa gaar
hun derefter og angrer i syv Aar. Stadig kommer dette Motiv igen
hos Heyse, det er som en Grundmelodi i hans Psykologi. I »Rejsen
efter Lykken« har vi det endog i dobbelt Udgave. Madeleine lukker
sin Dør for den unge Adelsmand, der hemmelig er redet hjem
fra Juleselskabet, skønt hun faar Vished om, at han elsker hende
ærligt. Fortvivlet rider han
tilbage i susende Fart, styrter med
Hesten og dør. Siden klynger
hun sig til Mindet om den døde,
saa hun endog styrter sig i Donau
for at undgaa sin Forlovede, som
hun elsker og som tilbeder
hende. Han redder hende da,
alt bliver godt, Troldommen løses.
Heyses Psykologi er af og til sat
paa Spidsen; det hele fængsler,
ikke fordi det er kraftigt som
Livsbillede, men fordi det er
interessant som Litteratur; hans
Kvindeskikkelser er mere
indtagende end virkelige. Fra
Novellen steg Heyse op til Romanen;
hans »Verdens Børn« voldte
adskilligt Opstyr ved sin Radikalisme;
den gav Fritænkere og Socialister
et afgjort Fortrin, og den endte i
at proklamere det fri
Adelsmenneskes Tolerance; »at være
fornem vil sige at være tro mod sig
selv«, lyder Slutningsrepliken. Ser
man nøgternt paa Bogen, er den imidlertid kun en idealistisk
Studenterlivsroman ; alle Figurer, som vanker paa Studenterhybelen
»Tønden«, Broderparret, den brave Edvin og den blide, tæringsyge
Balder, den glødende Socialdemokrat, Ironikeren med sit »Talent
for Misundelse«, Værtens Datter, »Vipstjærten« Reginelil — de har
alle Præget af det virkelig-uvirkelige Liv fra Studenterhyblen, hvor
først og fremmest Ungdommen har tilhuse. Derimod er allerede
den mystiske Toniette, »Hertuginden«, blot en charmant skildret
Fantasifigur, og naar vi kommer til Bogens Tartuffeskikkelse,
From-hedsprædikant, Angiver og Sædelighedsforbryder i én Person, synker
vi ned til Kolportageromanens Niveau. Og i Slutningsbindet, hvor
alle Modsætninger er udjævnet ved Giftermaal, taber Interessen ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
