Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - XII. Romantikens slutning i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
261
første: Lærdom, Opdragelse, Hold i Livet ved fast Stilling og
Pligtarbejde. Og hele hans Forfatterskab gaar ud derpaa: opdrage,
moralisere, belære, det er det, han vil overalt. Mærker man i
denne Moraliseren hos George Eliot først og fremmest Sjælesørgeren,
saa er det Pædagogen, som fremtræder hos Gottfried Keller. Han
kan skrive en Opdragelsesnovelle, om hvordan en Mønstermoder —
hun hedder betegnende nok Fru Regel Amrain — leder sin yngste
Søn paa ret Vej, og det længe efter at han er gift og hjemfaren.
Selve hans Stil faar noget belærende, nøje forklarende og grundigt
ved sig, han er yderst omstændelig og nøjagtig, der mangler end
ikke et lille Anstrøg af Pedanteri, som forresten klæder ham
fortræffelig. Men Gottfried Keller er en selvlært Mand, han har set
Verden med videbegærlige, graadige Øjne; alt bliver Liv og Fylde
for ham, og hans Fantasi slipper ikke
en Ting, før den er udsuget til sidste
Draabe. Naar han skildrer Optoget
ved Dürerfesten i sin »Grønne
Henrik«, er det ikke et Karneval med
udklædte Mennesker; hele den brogede
Verden fra Reformationstiden i
Tyskland bliver levende for ham og hans
Læser derved. Alting lever i hans
Skildring, og det er, som han har set det
alt med egne Øjne og kunde aflægge
Ed paa, at det har været just saa.
En saadan Natur vil komme til at
skrive om det, han selv kender.
Betegnende nok er hans første Roman
»Den grønne Henrik« hans eget Liv i
let Forklædning. Det er en endeløs
Bog, og man kan ikke læse den for at
blive færdig med den; man maa vandre
igennem den, som paa en behagelig Spadseretur. Det vrimler af
indlagte Fortællinger, Helten flytter fra den ene Verden til den
anden, og der er ingen Forbindelse mellem dem. Men hvert hans
Skridt gennem dem er nøje skildret, og hver af de optrædende
Personer staar tydelig til de mindste Detaljer for os. Alting skifter
om som Livet selv, og vi har en Følelse af, at Bogen som Livet
selv kunde fortsættes i det uendelige.
Men en saa forstandig Natur som Gottfried Keller vilde ikke
have været sig selv, om han ikke havde lært sig Kompositionen,
Bygmestervisdommen, for sine Fortællinger. I de Noveller som
fulgte — »Folkene i Seldwyla«, »Züricher-Noveller« — ved han at
give sin Grundighed den rette Plads, saa den netop fremhæver det
hele. Han gaar med Graadighed i Detaljer; men Detaljerne
oplyser det hele eller antyder, hvad der skal komme. Züs Bünzlin,
hvem de tre retfærdige Kammagere bejler til, har af sin tidligere
Fig. 96. Gottfried Keller.
Oversat at
Emmy
Drachmann,
»Folkene i
Seldwyla«,
ovs. af
Alfred Ipsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
