Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - XII. Romantikens slutning i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
JUST BING
Beundrer, Bogbindersvenden, faaet et kinesisk Tempel, som han har
lavet af Pap lit hende. Keller beskriver nøjagtigt hele Templet med
dets Spejle, Søjler, Klokker og det tomme Uhrfulteral. Bogbinderen
har været et helt Aar om dette kunstfærdige Stykke, imedens har
Züs forædlet hans Aand, og da hun har faaet Kunststykket,
opfordrer hun ham med Sorg i Hjertet til at overvinde sig selv og
tage Vandringstaven fat. Dermed er hun helt levende for os, hun
lønner den rørende Hengivenhed med søde Talemaader og giver den
Løbepas med søde Talemaader. — Da siden de tre Kammagere skal
til den store Prøve, ligger Jobst og ser paa Muren; etsteds er
Kalken falden af; det er Havet og nogle Sandkorn de lykkelige Øer. Saa
er Væggen videre malet med blaat, der er en Forhøjning, som ligner
et Bjærg — men hvad? Den er der ikke mere, Jobst forfærdes,
da han ser den et Stykke borte! Den vandrer afsted! Saa opdager
han, at Bjærget er en Væggelus, som han havde malet ind. — Men
naar Bjærgene rører sig, da ved vi, at den store Dag er nær.
Saaledes skaber Kellers Skildring sig stadig en hel Verden i det smaa
og den er med fint Blik placeret paa rette Sted. Hans Fantasi lader
den ikke svulme op, saaledes som Dickens gør det før ham og Zola
efter ham. Kellers Kunst minder om de gamle tyske Malere, som
maler hver Detalj til det yderste nøjagtig og tillige forstaar at holde
det paa sit rette Sted, saa Harmonien i det mangfoldig sammensatte
Hele dog er afvejet paa Guldvægt. Den frodige Fantasi gaar ved
denne Sindighed udmærket i Spand mtd den borgerlige Nøgternhed.
Hans Skildring af den lille Verden, han har for sig, faar derved
en egen Slags Spænding; det, som skal ske, sker nok, men Keller
har en næsten irriterende Evne til at faa Ting til at rykke ind
imellem Begivenhederne og dens Forudsætninger: vi venter, at det
skal ske, og saa gør han os end mere spændt, fordi der kommer
et Halmstraa i Vejen, saa det ikke sker endnu.
Der gaar et stærkt Pust af sund Mandighed gjennem Gottfried
Kellers Noveller. Grundfølelsen deri er saa enkel og naturlig som
vel mulig; Naturen er brav, derfor er den brave altid naturlig.
Tilfældet kan føre ham vild — som naar den brave Skrædder
kommer til at udgive sig for Greve, fordi Folk antager ham derfor og
gør Stås af ham; men er han ærlig, som Skrædderen i »Klæder
skaber Folk«, saa vil han ud af det, og er hans Pige ærlig i sin
Kærlighed til ham, som Neltchen er det, saa opgiver hun ham
ikke, naar han fra Greve atter bliver Skrædder. Naturen er
selvfølgelig ikke saa lige frem, selv om den er sund; den kan være
altfor rask paa det, og saa ligger Hovmodet nær, den kan være
overspændt og imponeres af Fraserne, og naar den bliver sat der, hvor
den ikke passer, da mister den ganske sit lyse Blik og sin glade
Latter; en Drømmer som Jucundus er slet ikke skabt til
Forretningsmand og kan ikke trives i det. Men tilfælles har alle de brave
det, at der er Liv og Blod i dem, at de aander frit i Sandhedens
og Ærlighedens Verden, at de arbejder rask og dygtig, naar de selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
