Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - XII. Romantikens slutning i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
263
faar vælge sit Arbejde, og at de — ikke mindst •— er glade, naar
der er Fest. Keller selv har en arbejdsom Borgers Søndagsglæde
i sine Skildringer af Fester, han gør sig rigtig tilgode deri, der er
fuldt af Sanger- og Skytterfester hos ham, der er en Fest fra det 15de
Aarhundrede i »Dietegen«, der er den store Dürerfest i »Den grønne
Henriks Roman« og mange flere. Og overalt føler man Glæden ved
Sang og Bægerklang, Glæden ved den samlende Tanke, Glæden ved
Festtalen. Saaledes vil han ogsaa, at de brave skal med i Politiken;
men hans politiske Anskuelser gaar ikke stort længere, end til at
det er Borgerpligt at være med; af samme Grund hader han alt
revolutionært og alle Sammenrottelser, alle Underfundigheder af
hvad Art det være kan, ikke mindst de radikale.
I Modsætning til denne livsfriske, borgerlig virksomme Mand
staar det, som Keller hader: Det er først det nærige Dydsmønster,
som ingen Glæde har fælles med de andre. .Der ligger de tre
»retfærdige« Kammagere saa rette som Svovlstikker; Dynen ligger over
dem »som et Papir over tre Sild«. De har intet fælles uden
Konkurrencen, hver slider ærlig, puger hver Skilling sammen, er
redelig til det yderste, og dog glæder man sig over, at den sidst
an-komnes drøje Natur slaar over Skaglerne og vinder.Sejren ved Brud
paa denne Retfærdighed. Til disse passer den anstændige Züs
Bünz-lin med sine sødladne Fraser og sin Skolemesterviden; man glæder
sig formelig over at den sidste Kammagers Vold gør Ende paa al
denne Anstændighed. — I det hele holder Keller mere af Folkene
i Seldwyla, som er lidt for menneskelige, der lever lidt over Evne
og kommer stadig lidt dybere i Gæld, der fester lidt for meget og
og arbejder for lidt, end han holder af de skikkelige Ruechensteinere,
som ingen andre Fornøjelser havde i Middelalderen end —
Henrettelser.
Lige saa meget som Keller hader denne »Retfærdighed«, hader
han Uredeligheden i alle dens Forklædninger. Den kan optræde
som simpelt Bedrageri, som hos John Kabys, der gør sin Lykke
ved at lade sig udgive for uægte Søn af den vildfremmede gamle
Adam Litumlei, og af denne Grund bliver adopteret af ham. Havde
han bare undladt at skaffe hans Kone en virkelig Søn! Nu bliver
han overflødig, og da han vil oplyse om Sammenhængen med denne
Søn, bliver han kastet paa Porten : Keller har betragtet denne
forviklede Situation med et lige saa fint satirisk Smil fra den ene
Side, som siden Maupassant i »Arven« har betragtet den fra den
anden. — Men Uredelighedens fornemste Forklædning er dog Frasen.
Den stakkels, taabelige Købmand i »De misbrugte Kærlighedsbreve«
er blevet litteratur-fordærvet: han maa have de høje Sving i
Følelserne, og saa forlader han sin søde lille Kone og falder som
Offer for Blaastrømpen Kätter Ambach. — Politikerne taler ivrig mod
»Tyrannerne« og faar Jucundus med sig; men saa gaar det hele
dog ud paa, at opsnuse smudsige Historier, lave Skandaler, sværte
hæderlige Mænd og selv faa fat i Tøjlerne. Keller var lige saa ivrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
