Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - I. Den nye retning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS litteraturhistorie
275
med Middelalderen, og hvor han træffer paa dens Mystik, har han
lagt hele sin Sjæl i Skildringen. Men fra Middelalderens Slutning
styrter han straks afsted til Revolutionen, og det bliver et Værk,
som luer af Begejstring; det er Folket, det frygtelige, det ædle, det
store, Folket, hvis Sjæl er ren trods alle Blodsudgydelser, som han
maler for os. Og da han saa vender tilbage til Frankrigs klassiske
Tidsalder og Ludvig den 14des Hof, saa kræver han som Folkets
Ven enhver af de høje Herrer til Regnskab for, hvad de har gjort
med Folket, hvad de har gjort for Folket. Paa denne Maade
kommer vi til, som Lanson udtrykker det i sin franske Litteraturhistorie,
at »læse vor Historie i Michelets lyriske Sjæl«. Hans Stil svarer
dertil, den er helt og holdent skabt ud af Stemningen, snart
voldsom, haard, stakaandet af Heftighed, snart mild, sjælfuld og
hjertegribende. Sprogtonen skifter som Musiken i en af Beethovens
Symfonier.
Som Historien steg ogsaa Filosofien ned fra sine Højder; den
vilde først og fremmest studere Tingene, Fænomenerne; den lod vor
Videns sidste store Spørgsmaal ligge, den undersøgte det, som
fore-laa, den spekulerede ikke over det, som laa bagved. Betegnende
nok kaldte denne Filosofis Grundlægger, Auguste Comte, sig for
»cilra-métaphysicien«, han holdt sig »paa denne Side« af
Metafysi-ken, Læren om det overnaturlige. Han vilde ikke finde
Fænomenernes Aarsag, kun studere de Love, hvorefter de fulgte paa
hverandre. Han holdt sig til de faktiske, positive Forhold, derfor fik
hele denne »Filosofi fra neden« Navnet Positivisme.
Men oprindelig har Comte — som Emile Faguet har paavist —
brugt Ordet »positiv« og »Positivisme« i en anden Betydning, og
det hænger sammen med hele den Maade, hvorpaa han er kommen
ind paa sin Tankegang. Han tilhørte en strængt katolsk og
monarkisk sindet Familie, men var fra sin tidligste Ungdom radikal i
religiøse og politiske Spørgsmaal. Saa kom han under Indflydelse
af Saint-Simon, en af Socialismens Grundlægget e. Saint-Simon vilde,
at Revolutionen skulde fortsættes; den havde revet ned
Middelalderens Præste- og Krigsvælde; nu skulde der grundlægges et
Videnskabens og Industiiens Rige, og Videnskab og Industri maatte først
og fremmest »organiseres«. Dette blev Comtes Grundtanke.
Revolutionen dyrkede Friheden, Friheden er opløsende; den er udmærket
som foreløbig, som Middel til at rive ned det gamle; men der lader
sig ikke bygge noget op med den. Revolution og Frihed er
negativ; deres Værk er gjort; nu skal det »positive« begynde. Ved
Friheden bliver hvert Menneske en 0 for sig; men Mennesket er blot
et Led i det hele Verdensalt. Selve Tankens og Samvittighedens
Frihed er forkastelig, man maa tænke efter de herskende »Love«,
som gør sig gældende i de evig vekslende Fænomener. Videnskaben
Den
positivistiske
Filosofi
Comte
1798—1857
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
