Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - I. Den nye retning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
JUST BING
skal indtage Troens Plads og herske over Tanke og Samvittighed,
og Videnskabens Opgave er at studere Fænomenerne. Hvordan
forklarer vi os nu Fænomenerne? Hvordan opfatter vi dem?
Forskellig efter Menneskenes forskellige Udviklingstrin. Først ser man
en styrende Gud bag dem, først en Gud for hver Ting; saa en Gud
for hver Gruppe Ting, for Havet, for Jorden o. s. v.; saa en eneste
Gud for den hele Tilværelse. Det er det første Stadium, det
teologiske. Saa kommer det metafysiske, som er et kort
Overgangsstadium, det ser ikke Personer, ikke Guder bag Tingene, det
udleder dem af Abstraktioner. Det siger ikke »Ceres« eller »Zevs«,
men »Naturen« og »Tyngdekraften«, og det tror, at Naturen og
Tyngdekraften er noget for sig, uafhængigt af Fænomenerne.
Endelig kommer det videnskabelige: det ser bare Fænomener og bestemte
Rækkefølger af Fænomener, som det kalder for Fænomenernes Love.
Disse Stadier*) er dog ikke adskilte ved en Streg; der kan hos én,
der staar paa det videnskabelige, findes Rester af Metafysik eller
teologisk Tænkning. Og det maa udrenses; som det nu er, er det
Blanding, Forvirring, Anarki. Og »Menneskeaanden drives altid mod
Enhed i Metode og Læresæt«. Men der maa gøres mere. Man maa
systematisere Videnskaben. Man kan ikke føre den tilbage til et
eneste Princip; det bliver metafysisk Spekulation. Lad os da
klassificere dem, og gaa fra de enkle til de sammensatte.
Menneskesamfundet er det mest sammensatte Fænomen, Videnskaben derom —
Sociologien, Samfundslæren — bliver da den sidste; den hviler paa
Læren om Livet hos det enkelte Væsen — Biologien —, denne igen
paa Kemien, Kemien paa Fysiken; men Fysikens Love her paa
Jorden er afhængige af Jordens Stilling i Himmelrummet; den bygger
derfor paa Astronomien, og Astronomiens Maalinger igen paa
Mate-matiken; det bliver den første Videnskab. Vi ser her: jo enklere
en Videnskab er, des større er dens Raaderum, Videnskaben om
Mennesket er det sidste, Mennesket er det sidste Led i
Verdensaltet. Medens man før paa det teologiske og metafysiske Stadium
gjorde Mennesket til Verdens Centrum, bliver Mennesket her det
sidste Resultat, og Videnskaben om Mennesket maa bygge paa alle
de øvrige Videnskabers Grundlag. Det er ikke Mennesket, som
skaber Verden i sit Billede, det er Verden, som skaber Mennesket.
Og dernæst: de første Videnskaber, Matematik og Astronomi, er de
reneste; i dem er ingen metafysiske Spekulationer. Fysik og Kemi
er ikke saa fri derfor og Biologi og Samfundslære er slet ikke rene,
de maa renses og den videnskabelige Aand gennemføres i dem.
Comte vilde ikke bare organisere Tænkning og Videnskab, han
vilde ogsaa organisere Menneskehedens Liv. Friheden er her kun
Overgangsstadium; han vil, at Mennesket skal ledes af
Samfunds
*) Et Spørgsmaal: Er ikke denne de tre Stadiers Lov et Slags ■ historiserende«
Udlægning af Spinozas tre Erkendelses-Trin, den usammenhængende Erfaring,
den rationelle og den intuitive Erkendelse?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
