Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - I. Den nye retning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
277
tanken, føle sig som Led af et stadig sig udvidende Samfund: Familie,
Fædreland, Menneskehed. Han vil grundlægge en Menneskehedens
Religion; derfor føjer han til sine Videnskaber en sidste: Etiken,
der handler om Menneskets Forhold til den hele Menneskehed.
Han vil, at der skal oprettes et Præsteskab af Filosofer for denne
Kirke, anordner en hel Kultus for den. Og han hævder, at
Samfundsstyret har sine tre Stadier som Videnskaben; Krigernes Stadium,
Militærherredømmet, Juristernes Overgangsstadium og endelig som
det sidste Fremtidens Stadium det industrielle, hvor Samfundet styres
af dem, der skaber dets Produktion.
Comte er en Franskmand og Katolik, der er forvandlet til
Positivist, han ser sin Opgave i at samle og bringe Enhed i Tænkning
og i Følelse. Den anden store positivistiske Filosof Stuart Mili er
Englænder; han vil gøre Filosofien
praktisk. Filosofien skal ikke bygge
Tankesystemer, den skal erobre en
ny Sandhed for Erfaringen. Den
gaar altid fra Faktum til Faktum,
og Filosofien er bare Læren om,
hvorledes en ny Sandhed erobres.
Alle de Definitioner, som
Filosofien opererer med, skal ikke danne
Begreber; de er enten bare
Navneforklaringer, eller de lærer mig
noget nyt om Genstanden; siger jeg
saaledes, at Guld er et Metal, saa
siger jeg dermed ogsaa, at det kan
smeltes. Ligesaa taler Filosoferne
om, at i deres Slutninger sidste Led
indeholdes i de foregaaende, som
naar de siger: alle Mennesker er
dødelige, Hertugen af Wellington (som levede den Gang) er et
Menneske, altsaa er Hertugen af Wellington dødelig. Nej, sidste Led
indeholdes ikke deri, det skal erobres. »Alle Mennesker er dødelige«
betyder nemlig blot: Per er død, Povl er død o. s. v., altsaa kan
jeg af den Erfaring, jeg har om Menneskene, gøre mig sikker
Forventning om, at Hertugen af Wellington maa dø. Det hele beror
paa den Forventning, vi gør os efter vor Tankevane. Selv med
Tænkningens Grundsætninger er Forholdet det samme; som Ibsen
kunde Stuart Miil tænke sig Muligheden af, at 2 og 2 var 5 paa
Jupiter. Vi kan i enkelte Tilfælde fornægte vor Erfaring, medens
vi i andre fastholder den. Vi tror gerne, at der gives sorte Svaner,
skønt vi kun har set hvide, men lad saa én fortælle os, at der gives
Mennesker som har Hovedet under Skulderen og ikke ovenpaa, da
siger vi Pas. Hvorfor? Jo, vi ved af Erfaring, at Farven i Fuglenes
Fjærklædning er variabel, men Menneskets anatomiske Bygning
konstant. Hele Logikens Opgave bliver da at udlede Sandheder, som
Stuart Miil
1806—1873
Fig. 105. Stuart Mili.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
