Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - I. Den nye retning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
JUST BING
vi ikke umiddelbart erfarer. Vi udleder dem, fordi vi mener, de
maa følge af Naturens Sammenhæng, af det, at hver Ting maa have
sin Aarsag; denne Aarsagslov kan vi vistnok ikke bevise — Folk har
troet, der gaves rene Tilfælde heri Verden —; men vi faar benytte
den som Arbejdsprincip. For at lette Modsigelsen i dette
Standpunkt, søger Stuart Mili at gøre Aarsagsloven saa let som mulig.
Aarsag er bare det, som stadig gaar foran, Virkning bare det, som
stadig følger efter; Aarsag er blot en afgørende Betingelse for at
noget skal ske; ubetinget at følge efter hinanden er hele Aarsagens
og Virkningens Begreb. Ifølge dette Arbejdsprincip gælder det da
stadig at føle sig frem, efter hvad der er Aarsag: Sandheden,
Fænomenernes Sammenhæng prøves ved det, som Filosoferne kalder
Induktion, ganske modsat af hvad Hegel mente, da han vilde finde
den ved Udledning (Deduktion) af et oprindeligt Tankeprincip.
Man maa sammenligne Fænomenerne og bygge sig en bestemt Skala
af Erfaringer, saa kan man efter Lighed og Forskel
Overensstemmelser i Forandringer o. s. v. udskyde et Element, paa samme
Maade som man i Matematiken ved Ligninger med liere ubekendte
Størrelser kan udskyde dem alle paa én nær. Stuart Mili har med
stor Skarpsindighed bestemt de Fremgangsmaader, som her lader
sig anvende, og han har ment, at han ved at faslslaa de Metoder,
som Induktionen har at følge, har vist sikre Veje til Erobring af
nye Sandheder. Rigtignok afhænger alt af, at man gaar frem paa
Basis af Aarsagsloven, hvis ubetingede Gyldighed ikke er bevist, og
hele denne skarpsindige Filosofi bliver saaledes en Slags
Ringslutning; men det hindrer ikke, at Stuart Mili, idet han konsekvent
bygger fra neden af paa Erfaringens faste Grundlag, har skabt sikre
Arbejdsmetoder til at føje Sten til Sten, har belyst Erfaringens Natur,
har givet Bestemmelser for, hvorvidt dens Fortsættelse i Tanken er
tryg, idet han, som han siger, »lader Erfaringen prøve sig selv«.
Det var Erfaringen, som blev Principet; Filosofien vilde ikke
spekulere, men eksperimentere. Den vilde ikke tage noget for givet,
den vilde kontrollere hver Antagelse, ligesom Historieforskningen vilde
kontrollere sine Kilder. I Naturvidenskaben kom den samme
Tendens frem; i den havde der i Aarhundredets Begyndelse hersket en
romantisk spekulativ Naturfilosofi. Nu derimod vilde man kun tro
sine egne Øjne. Dette førte til en hel Revolution i Opfatningen
af Naturens Historie. Man opgav al Tro paa Katastrofer og
Revolutioner i Naturvirksomheden, man saa ikke Naturens Mangfoldighed
som noget, der oprindelig var indrettet med faste Skillevægge
imellem, men som havde udviklet sig under Livets tvingende Forhold.
Charles Lyell antog, at det kun var de samme Kræfter, hvis
Virkning man kunde se gentage sig den Dag i Dag, der havde været
virksomme ved Jordens hele Dannelseshistorie. Og ud fra de samme
Grundsætninger gjorde Charles Darwin med sin Bog »Om Arternes
Oprindelse« Revolution i Opfatningen af hele Livets Udvikling i Dyr
og Planter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
