Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - I. Den nye retning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
283
Bestaaen og Forplantning, en Vilje, som virker ubrudt fra Ætled
til Ætled.
Denne Opfattelse af Naturen som noget, der er i gradvis
Omformning under Indflydelse fra Omverdenen, blev støttet ved den
Vending, som den medicinske Videnskab tog, idet den begyndte
at regne med Cellen som Udgangspunkt; denne Vending skete ved
Virchow omtrent samtidig med Darwin (Cellen var dog opdaget en
Snes Aar i Forvejen); endnu mere fremmet blev denne Betragtning,
da siden Louis Pasteur opdagede Bakterierne, og der paa
Grundlag heraf byggede sig en hel ny Videnskab.
Darwins Idéer revolutionerede den hele Videnskab. Som ved
andre Revolutioner i Aandens Verden, blev der ogsaa om Darwins
Lære store Kampe. Men efterhaanden som de naturvidenskabelige
Kendsgerninger blev flere og Eksperimenterne øgedes, er
Hovedtrækkene i hans Udviklingsteori blevet mere og mere stadfæstet og
derigennem alment anerkendt. Rigtignok er der af senere
Naturforskere foretaget betydningsfulde Modifikationer af Læren. Saaledes
har nye Undersøgelser — særlig i Botaniken — vist, at der stadig,
om end ikke forholdsvis almindelig, dannes nye Arter. Hollænderen
Hugo de Vries har som Supplement til Darwins Udviklingslære
opstillet sin »Mutationsteori«, idet han har fremtrukket en hel Del
Eksempler paa, at der pludselig som Afkom af velkendte Arter kan
komme nye med en ganske anden Karakter. Og Udviklingens indre
Aarsag er belyst af Weismann i hans Undersøgelser og Teorier om
de organiske Væsners Død og Forplantning. Død foregaar kun paa
højere Stadier; paa de lavere fortsættes det gamle Væsen i de
nye ved Deling og Knopskydning. Død skyldes en »Arbejdsdeling«.
Cellerne deler sig i Legemsceller, der er underkastet Vækst og
Forgængelighed, og Kimceller, der bestaar og forplanter det hele Væsen,
og inden Kimcellen er der Deling, Kimstof-Kærnen er omgivet af
Legemsstof. Kimcellen er Slægtsviljens Sæde, paa den beror
Omformningen; thi kun Slægtsviljen kan omforme. De Organer, som
ikke beskyttes af dens »Udvalg«, forkrøbles, for at Kraften kan
anvendes andensteds. Udenfor Slægtsviljen har de »erhvervede
Egenskaber« og »Tillæmpningen« intet at sige. Hos de fleste civiliserede
Mennesker er Lilletaaen forkrøblet. Men det er ikke paa Grund af
et mere eller mindre nedarvet Tryk fra Skoene. Nej, Lilletaaen
er blevet overflødig, den er ikke længer beskyttet af Slægtviljens
Udvalg; derfor holder den paa at svinde ind fra tre til to Led.
Kineserinderne har pint sine Fødder ind i smaa Sko igennem mange,
mange Slægtled; der skulde Forkrøblingen være tilstrækkelig
nedarvet. Men nej, Slægtsviljen er uberørt, og hver Kineserinde maa
begynde Indsnøringen paany.
Den eksperimentelle Metode har siden Darwins Tid, og for en
Del . som Følge af hans Arbejder, udviklet sig stærkt. Der er
derved givet et positivt Bevis-Grundlag for disse Naturbetragtninger,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
