Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - I. Den nye retning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
JUST BING
som har gjort det væsentlige i Udviklingslæren fra at have været
en Teori til at blive en Række fastslaaede Kendsgerninger.
Samtidig med Darwin blev Udviklingstanken udformet af
Herbert Spencer, der i sin store Række af filosofiske Værker skildrede
Udviklingen i dens Udfoldelse i fysisk Liv, Sjæle- og Samfundsliv.
I sit Begynderværk om Samfundslæren havde han hævdet, at
Samfundets Udvikling foregaar i Overensstemmelse med Naturens
Udvikling, og dette Grundsyn holdt han stedse fast ved. Herbert
Spencer opgav at undersøge den første Begyndelse og det sidste
Maal, som saa mange af Positivismens Filosofer havde gjort. Det
ejendommelige ved hans Standpunkt er her, at han resignerer,
men resignerer med et Ja. Han
tror, at der hos hvert Individ
gives en oprindelig Enhed, ingen
opfatter noget, uden at der
derved danner sig en for ham
ejendommelig Opfatning; der er en
oprindelig Sammenhæng i
Bevidstheden, et Jeg. Men paa de
Erfaringer, dette Jeg gør, lader der
sig ikke bygge; det er i hele sin
Aands Anlæg, i dens Maade at
se og handle, bestemt ved Arv fra
utallige Slægtled; det er en
Eftervirkning af Aartusinders
Udvikling; for at finde Sandheden,
maa vi betragte den Opfatning,
som gør sig gældende hos hele
Slægten i dens Sammenhæng.
Ligesaa antager Spencer en
Guddom, der styrer Verden, men den
er absolut utilgængelig for
Tanken; den ligger over al Forstand.
Han tænker sig Muligheden af,
at der gives »en Form af Tilværelse, som staar lige saa højt over
Forstand og Vilje, som disse staar over mekanisk Bevægelse«.
Derfor skal vi ikke gøre os nogen Forestilling om det guddommelige
Væsen; vor Følelse skal kun være taus Ærefrygt for det ophøjede
ukendte.
Spencer stiller sig som Opgave at.skrive Fænomenernes
Udviklingshistorie i Natur-, Aands- og Samfundsliv. Udviklingen bestaar i,
at alt samler sig i Grupper, udskiller sig som selvstændige Led i
det hele og faar sit Særpræg. Verdenstaagen skiller sig,
Taage-masserne fortætter sig til Kloder. Jo højere et organisk Væsen er
udviklet, desto mere har hver Funktion hos det faaet sit særskilte
Organ og hvert Organ faar sin egen Indretning, der passer for
Funktionen. Menneskesamfundet deler sig i Stat og Kirke med alle deres
Fig. 108. Herbert Spencer.
Herbert
Spencer
1820—1903
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
