Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - I. Den nye retning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
JUST BING
fund. Den efterforsker, hvorledes disse Samfund er bievne grundede,
hvilke Kræfter der har holdt dem sammen«. Det er da ikke
Begivenheder og Personer, man møder i hans Værk. »Naar man —
siger Sigurd Høst — lukker disse 6 Bind om den tidligste
Middelalder i Frankrig, ved man ikke mere om Brunhilde og Dagobert,
Karl den Store og Karl den skaldede«. Hans Værk gaar da ogsaa
ud paa at vise, at den »store Folkevandringsbølge« for det første
slet ikke har været saa overvættes stor, og dernæst, at den ikke
har haft saadan overdreven Betydning. Lensvæsenet er ikke skabt
af Germanerne; Spirer til den Retsopfatning, ja, til Lensaristokratiet
finder vi før den Tid. Folkevandringen har kun haft den
Betydning at bringe Forvirring og derved ødelægge den Regeringsmagt,
der holdt dette Aristokrati i Skak. Den Grundbetragtning, som gør
sig gældende i Lenstiden, at den, som ejer Jorden, har Hals- og
Haandsret over alt levende, som findes paa den, og denne
Betragtnings »Rodskud«, at den, der lejer eller laaner Jord af en anden, maa
vise ham Lydighed, de er hverken ejendommelige for romersk eller
germansk Samfund, men karakteristiske for det Samfund, der ikke
kender anden Kapital end Jordejendom. »Kapitalen er Proletariatets
Befrier«. Og gennem alle ydre Begivenheder vokser denne
Betragtning og Samfundsudvikling sin jævne Vækst, indtil Frankrig i det
9de Aarhundrede staar som et Stormandsvælde, som ingen
Centralmagt kan styre. Det er, som om alle Begivenheder sker forgæves,
Slægtsviljen vil kun fuldbyrde den Omdannelse, den har paabegyndt;
der opstaar ingen ny Art.
Helt modsat er Forholdet i Burckhardts Værk om
Renæssancekulturen i Italien. Her er de ydre Begivenheder den bevægende
Faktor. Som i Folkevandringstiden opløses det hele, og mindre
Stater grundes ved Militærmagt, men den politiske Forvirring og
Con-dottiere-Staten, uden Fæste i Slægternes Retsbevidsthed, bliver nu
det Træk, som præger Tiden. Den nye Art er ved at dannes; i
denne evige Usikkerhed, i denne Slaaen ned af alle faste
Skillevægge, drives Mennesket til at se frem for sig og ikke fromt op i
Himlen, som i Middelalderen; han ser Jordens Herligheder og griber
efter dem. Han selv bliver ny, og Verden bliver ny for ham. Han
er ikke længer Præst, Ridder, Borger, Bonde, han er Jeg. Bankierer
og Generaler bliver Fyrster; Menneskene higer mod Magt, Rigdom,
Nydelse. De vil, og Forbrydelsen bliver et Middel for deres Vilje.
Berømmelse og Eftermæle bliver deres Maal; de rejser pragtfulde
Bygværker; Florentineren stræber efter at vinde Gravmæle i Santa
Croce-Kirken. Og bidende Haan og Spot bliver det Vaaben, de
mesterlig forstaar at bruge mod dem, de vil fælde. Intet binder
dem, og deres Aand vider sig ud til alle Sider; de bliver paa en
Gang Digtere, Kunstnere og Videnskabsmænd, de vil lære hele
Verden at kende, de studerer Rejsebeskrivelser og skriver Geografier;
Historien faar Liv for deres Blik, istedenfor Krønike-Historier faar vi
de første historiske Skildringer. De lærer at føle Landskabets
Skøn
F. d. c.
• Ringeren«
Chr.a 1898
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
