Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - I. Den nye retning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
293
hed, Petrarca bestiger til alles Forbauselse et Bjærg for at se
udover. De vil vise Elegance i Optræden og i Stil, de griber med
begge Hænder efter Oldtidens Forfattere og efterligner deres
statelige Perioder. De dyrker sit Legemes Skønhed paa enhver Vis;
Venetianerinderne bleger sit Haar kunstig, Sminken kommer i Mode,
Fantasien udfolder sig i kostbare Dragter, de ødsler med Parfymer.
Red man andre Steder, saa vrimler det her med Vogne; man har
bløde, spænstige Senge og kostbare Gulvtæpper. Selskabslivet skaber
for første Gang Konversationens Kunst, i hvis fine Form der er
Plads for Skæmt og Alvor; og i Selskabet er intet Købmands- eller
Haandværkergilde mere, men en fri Kreds af Aandens udvalgte.
Kvinden er her Mandens Lige, ja, Selskabslivets Dronning, hendes
Aandsmagt hævder sit Herredømme, selv om Kaadheden synes at
slaa over Skaglerne. Fantasien er den ledende Magt hos disse
Mennesker: den giver dem Storhed i Plan og Værk, den giver deres
Hævn den raffinerede Grusomhed, som gør deres Lidenskaber vilde,
deres Elskov snart til en raa Sanselyst, fræk i sin Færd, snart til
en Aandens Løftning, der hæver sig op til Tanken om Sjælenes
oprindelige Enhed i Gud; den fører dem snart til vilde
Gudsbespottelser, snart til lige saa vild Overtro. I dette Sindets Jag, i denne
Blodets Brusen skabes for første Gang den moderne selvstændige
Personlighed. Den skabtes ved en verdenshistorisk Lov, og
Renæssancens Italiener var den, der skulde tage imod »den første vældige
Frembrusen af den nye Tidsalder. Ved Siden af bundløs
Fordærvelse udvikler han en Personlighedens Harmoni og en straalende
Kunst, der forherligede det individuelle Liv, som hverken Oldtid
eller Middelalder formaaede det. Og indenfor denne Udvikling
former der sig et moderne godt og ondt, en sædelig Ansvarlighed, som
er væsentlig forskellig fra Middelalderens«. Renæssancen er
Dannelsen af en ny Art af Menneskeaanden.
Positivismens Filosofer viser sin Race i sit Forhold til Religionen.
Comte vilde skabe en positivistisk Katolicisme med Pave og
Kirkeritual. Spencer sluttede med en puritansk Ærefrygt for det store
ukendte. Men den vanskeligste Opgave tilfaldt her Ernëste Re n an.
Han beskæftigede sig hele sit Liv med Problemet om Forholdet
mellem Tro og Videnskab. Snart lod han Videnskaben tale mod
Religionen, snart Religionen mod Videnskaben. Ikke nok med, at
han vilde forklare Kristendommens Oprindelse ud fra helt
menneskelige Forudsætninger — og forklare dem saa, at det mystiske,
gaade-fulde maatte blive det eneste, det nødvendige Resultat af de rent
menneskelige Forudsætninger; nej, han førte en evig Debat med sig
selv om dette uforklarlige. Han saa den ædle Kærne i enhver
Religion; han saa ogsaa den grove ydre Skal ved dem alle. Han mente,
at Filosoferne stadig vilde fortolke Religionen paa en finere Maade,
Ernéste
Renan
1829—1892
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>