- Project Runeberg -  Europas Litteraturhistorie i det 19de Aarhundrede : Grundlinier og Hovedværker /
294

(1906) [MARC] Author: Just Bing
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - I. Den nye retning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

294

JUST BING

Og dog kunde denne Fortolkning aldrig erstatte den hele Religion;
thi den hele Religion, Kærnen med Skallen, Troens Religion er en
Virkelighed; Fortolkningens, Filosofiens Religion bliver det aldrig.
Renans fine Modtagelighed kunde forstaa det ædle i alt, baade i
Religionens barnlige Tro og i Videnskabens Kritik; hans Natur
kunde ikke sige Nej, han maatte sige Ja til dem begge. Han følte
derfor, at han var »dobbelt«, ja, han skrev sine filosofiske Dialoger
mellem 4—5 Personer (det vil sige 4—5 Standpunkter) og sagde,
at en saadan Diskussion ofte førtes fra »de forskellige Flige af
hans Hjerne«. Og netop fordi der er en saadan Rigdom af
Forskelligheder hos ham, har det »naturlige Udvalg« i Ernëste Renan
frembragt en af de mest udsøgte Aander, som vort Aarhundrede har
haft, en Psyche, en Aandens Sommerfugl, der i suveræn Ironi leger
frit og let hen over alle
haand-gribelige Meningers Grænseskæl;
denne »sagtmodigste blandt de
dristige« er Spøg og Alvor i
yndefuld Samklang, Mandsmod og
Mildhed forenet under Skønhedens
Tegn. Man forstaar ham først,
naar man har set hans
Udvikling.

Han er født i Bretagne,
Faderen var en djærv Sømand med
lang Ætlinje tilbage der paa
Stedet, Moderen var Gascognerinde.
Han forklarer sig Dobbeltheden i
sit Væsen ved denne Krydsning.
Det livlige Gascognerblod mødtes
med Blod fra Bretagnernes Race,
den han selv har skildret som
Fantaster, poetiske, religiøse Svær-

mere, stille og sagtmodige, fordi der hviler en Blyhed over hele
deres Sjæleliv. Faderen døde tidlig, han blev opdraget mellem
Kvinder, legede med Smaapiger. Det var i en Atmosfære af
kvindelig Religiøsitet, han voksede op, derfor beholdt hans Følelsesliv, som
Brandes træffende siger, stedse en »Røgelsesduft« over sig. Men
derfor fik hans Væsen ogsaa det kvindelig flagrende og kildne, som
altid bedaarer hos ham. Begge Dele skulde udvikles — gennem
Brud. Han kom til Paris, det var som at komme til en »anden
Religion«, men det flagrende pigeagtige hos ham mødtes her med
den parisiske Esprit og Ynde. Det religiøse førte ham til den tyske
Filosofi, det var ogsaa en ny Religion, et Tankens Rige, fuldt af
sværmerisk Begejstring, hvor den herskende Religion strandede mod
Tankens strænge Krav, men aldrig mødtes med Spot, som i den
gamle franske Filosofi. Her sker da det store Brud, Renan forlod
sine Fædres Tro, forlod den glimrende gejstlige Løbebane, der stod

Fig. 113. Ernëste Renan.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 19:30:24 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jbeurlit/0296.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free