Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - II. Naturalismens vækst i lyriken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
321
endnu.« Gennem alt delte følger Hugo Napoleon frem, til han hviler
i Invalidedomen. Men en Nat vaagner han i Forfærdelse, der lyder
Stemmer om ham: Moskov, Waterloo, St. Helena er intet, nu
kommer Straffen! Du døde som Napoleon den store, Kejseren, nu
vaagner du op som Jokey ved Cirkus Beauharnais£). Og Victor Hugo
skildrer Vrimlen af de forhadte Mænd fra det andet Kejserdømme,
som pynter sig med Napoleons Klædningsstykker og smykker sin
Skændsel med hans Sejre. Og alle Sejrenes Marmorstøtter vrider
sig under Forsmædelsen. Men da er Maalet fuldt: da ser man
Flammeordene skrevne af Herrens Haand: 18de Brumaire.
Fig. 129. Agitationen for Napoleon III’s Valg.
Saaledes løser hos Hugo Grundtanken sig op i Skildring for
atter at fortsættes. Han faar os listelig til at glemme Epigrammet
for saa at vække det op igen og slaa os med Forbavselse.
Fortælling og Tankebillede væver sig tæt sammen i hans Fantasi. Det
ser man paa hvert Blad i »Aarhundredets Legende« og
»Betragtninger«. Saaledes i det berømte Digt »Infantindens Rose«. Den
lille Infantinde gaar i Haven ved Bassinet med sin Rose i Haanden
og fryder sig ved dens Duft. Oppe i Slottet ser man Kongen, Filip
II, gaa fra Værelse til Værelse, han tænker stolt paa sin Flaade,
*) Napoleon III’s Moder var Hortense Beauharnais.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>