Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - II. Naturalismens vækst i lyriken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326
JUST BING
Fig. 132. Sully Prudhomne.
Hver Strofe omfattes af to Vers, der i omvendt Orden begynder og
slutter dem, Versformen selv vugger os ind i en musikalsk, sagte
kredsende Stilhed. — Men denne Ro er blot en Glemselens lokkende
Vuggesang over hele Tilværelsen. Bag Leconte de Lisles ophøjede
Ro med dens »mørke Vellyst« ligger en uendelig Foragt for Verden.
Den har faaet sit vældige Udtryk i hans Dommedagsdigt »Solvet
Seclum«*). Det er et Skrig af Haan og Afsky mod Livet, et
forbitret Skrig efter Ødelæggelsen. > Du skal forstumme, Levendes
Ulykkes-Røst«. Al hans Hævntrang, al hans Foragt for Livet jubler med
sammenbidte Tænder ved den Tanke, at det skal tie altsammen,
Angstens Skrig, Hadets Skrig, Vredens Skrig, Kval og Forbrydelse
og Anger. »Alt skal forstumme,
Guder, Konger, Straffanger og
Pøbelhobe.« Med et Slag skal
Naturen afbryde al Larm. Og
man kan være tryg! Der
kommer intet Paradis; det er ej
heller en mild Søvn efter Lidelserne,
som kommer. Jorden skal sløv
og blind slynges bort fra sin
Bane, helt opfyldt af sit
Dødsskrig, som bliver vildere og mere
fortvivlet for hvert Øjeblik.
Gennem tusinde aabne Rifter skal
dens Indres Ild og dens Oceaner
flyde bort; dens Skarn skal gøde
Altets Furer, hvor nye Verdener
spirer.
Leconte de Lislc er sin egen
Livs-Skuffelses kongelige Hævner.
Den anden Parnassianer Sully
Prudhomme, den første
Nobcl-Pris-Vinder, ved ogsaa, at Livet
ødelægger; blot Slaget af en Vifte
mod Krystalskaalen, og lidt efter lidt æder Sprækken sig gjennem den,
Vandet rinder bort, Blomsten dør i den. I store filosofiske Digte
udvikler han, at Retfærdighed og Lykke ikke findes i Verden;
Retfærdighed eksisterer kun i Menneskets egen Samvittighed, Lykke
kun, naar han uselvisk ofrer sig selv. Sully Prudhomme vilde i
disse Digte forene Videnskab og Digtning. Han er ikke undgaaet
den Fare, at hans Digt bliver tørt derved. Men hans Stil er
forbausende klar og sikker; hans Billeder er matematisk nøjagtig
beregnede, Tingen og dens Lignelse mødes i det »tredje
Sammenlig
*) Titelen er hentet fra Begyndelsesstrofen af den middelalderske
Dommedags-saline: Dies iræ, dies illa, solvet seclum in favilla (Hin Dag, Vredens Dag skal
lægge Verden i Aske).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
