Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - II. Naturalismens vækst i lyriken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336
JÜST BING
tende Omkvæd ledsager Fortællingen »som en hel Korsang af
Gru og Jammer« (A. Hansen). Mellem disse to Modsætninger svinger
Opfattelsen af Elskovens Væsen hos Rossetti: den er Beatrice, den
er Circe, den længselshvide himmelske Lilje eller Alrunens
livssugende Trolddomsurt. Man genfinder det paa hans Billeder; de
ved at fortælle derom, de slanke Kvindeskikkelser med den hvide
Svanehals, med den duftende Haarfylde, det brændende, svømmende
Blik, de blege, tynde Kinder, det smertelig-sanselig fremskudte
Hageparti og det kvidefulde Drag om de svulmende Purpurlæber, de
lange, hvide, fugtige Hænder,
hvis magiske Berøring man
synes at føle.
Rossettis Digtning vakte
naturligvis først Modstand, men
kom dog som en Rus over
Publikum. Den naaede sit
Højdepunkt med den umaadelige
Succes, som hans Digtsamling fra
1870 fik. Grunden dertil var
dog ikke litterær. Disse Digtes
Udgivelse havde sin Historie,
. som lokkede ved sin hemmelige
Gru. De var skrevne om hans
Model og Hustru, den
billedskønne Elisabeth Siddal. Efter
to Aars Ægteskab døde hun, og
Rossetti gav hende det
guldkantede Hefte med i Kisten. I syv
Yar laa det der, saa lod han
Kisten opgrave, Heftet tage ud
og udgav Digtene*).
Ud fra denne Kreds er
Englands største nulevende Lyriker
gaaet. Algernon Charles Swinburne var Digter uden at have
skrevet et Vers, den Gang han som 15—lfiaars Dreng susede
afsted paa sin Pony og brødes i kraftige Svømmetag med Havets
Bølger. Han kunde kvidre frem Stumper af ubekendte Vers, og
naar man spurgte ham, hvem der havde digtet dem, stansede han
og lo. Hans Tanker var med i Verdensbegivenhederne; naar han
hørte om Mazzini og de andre italienske Frihedsheltes Ulykker brændte
det i hans Blod. Længselen efter at blive en Frihedens Martyr
stormede i ham, han kunde springe op af Flodbadet, række Armene
ud og lidenskabelig raabe om, at hans Legeme maatte føle de øster-
Swinburne
f. 1837
*) Muther paastaar ubarmhjertig nok i sin» Geschichte der englischen Malerei«, at
det hele var Humbug af Rossetti: han havde selvfølgelig Kladden til Digtene
liggende hjemme.
Fig. 139. Rossetti: Beate Beatrix.
(Den salige Beatrice).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
