Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - II. Naturalismens vækst i lyriken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338
JUST BING
Fig. 141. Swinburne som ældre.
Selvfølelses Trods, og tillige Trangen til en Sanserus, som er baade
Vellyst og Smerte paa en Gang. Her er Swinburnes Berøringspunkt
med Baudelaire, som han
beundrede, og ved hvis Død
han digtede en herlig
Sørgesang. Men Swinburne
havde ikke som Baudelaire
»Lethes skimlede Vand « i
sine Aarer. Her er alt Trods
og Glød. Han raaber haanlig
i sit Digt »Dolores«, at man
kan ikke længer elske, som
Oldtidens Digtere gjorde
det. Han synger om en
Vellyst-Orgie »Læber
sammenflettede og bidte, til
der smager Blod af deres
Fraade, — tunge hvide
Lemmer og den grusomme
røde Mund, lig en giftig
Blomst«. Denne Digter bar
intet med Rossettis
Trubadurer, kristelige, mystiske
Digtere som Dante at
gøre; han er helt hedensk,
Naturdyrker; hans
Digtnings Verden er den
klassiske Oldtid med dens
Livsglæde eller Renaissancens
frodige Poesi, fremfor alt
Shakespeares. Haner den sidste Hedning, den sidste Afroditedyrker;
hellere Livets blussende Elskovsgudinde end Kristi smertefulde Moder!
Men som din var vor Moder ikke, — en Blomst af det spirende Hav;
Fulgt af Verdens Attraa og Smil, — som Havskummet frisk hun kom,
Hun var rap som den flammende Ild, en værdig Gudinde for Rom.
Din Moder kom stille, forsagt, en Søster til Sorgen; men vor
bar Blomsternes fulde Pragt og Duft i det yppige Haar;
Som en sølvhvid Rose hun flød, af Bølgernes Skumglans baaren.
Hun lindred de Bedendes Nød, hendes Navn gød Kraft over Jorden.
Din Moder kom kuet og bleg, med Taarer paa Kinden; men hun
Af Bølgerne blussende steg, med Herskersmil om sin Mund;
Og jublende Vandene flød, og Vindene viftede ømme.
Og Rosen blev mere rød, mere blaa blev de havblaa Strømme.
Man ser med et Blik, at denne Elskovs-Dyrkelse er af en ganske
anden Aand end Baudelaires. Swinburne er Livets Sanger, som
Victor Hugo var det; han har noget af Hugos mytheskabende
Fantasi, og han er som Hugo først og fremmest Lyriker. Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
