Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - III. Det ældre problemdrama
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
343
til sort-i-sort Overdrivelse, naar han skal skildre Jesuiternes Intriger.
Men ellers er han helt igennem nøgtern. Han er den første, som
ikke paa romantisk Vis bøjer Knæ for Lidenskabernes Alter, i sin
»Gabrielle« afslører han dens Humbug og tager bestemt Parti mod
den. Men det hele foregaar i Italien i Renæssancetiden. Det, som
bliver Hovedbegivenheden i hans Forfattervirksomhed er, at han
under Indflydelse af og i Opposition mod sin vordende Kollega
Dumas den yngres første Drama, det bekendte Stjernestykke
»Kameliadamen«, gaar over fra den sunde Fornuft paa Vers og i
Renæssancens Dage til den sunde Fornuft paa Prosa og i hans eget
Land og hans egen Tid.
»Kameliadamen« er fuld Romantik, en Gentagelse af Emnet i
Hugos »Marion Delorme«, Kurtisanen genoprejst som elskende
’Kvinde; men det hele foregaar i Samtiden. Det kunde ikke Censuren
taale; det som man indrømmede, naar Handlingen foregik paa
Riche-lieus Tid, kunde blive farligt, naar man anvendte Læren paa
Nutiden, og ikke mindst generende var det, at man genkendte
Modellerne fra Boudoir’er i Rue de la Paix. Ministeren raadede Dumas
til at flytte det tilbage ialfald til Ludvig den 15des Dage. »Men
da vilde det ikke være sandt«, indvendte Dumas. »Ja, men naar
det ikke er sandt, er det heller ikke farligt«, lød Ministerens Svar.
— Imidlertid, var hos Hugo Marie, der elskede Didier, en helt
anden end Marion Delorme og beroede Hovedeffekten paa deres
Identifikation, var der hos Dumas ingen Tvivl om »Kameliadamens«
Identitet; lige op ad de Scener, hvor Marguerite viser sin gryende
Kærlighed til Armand, faar vi se hende presse Penge ud af Greven.
Og den elskende Kvinde maa fra første Stund af betale Kurtisanens
Gæld. Hendes første Svar til Armands Erklæring er et nej,
Kærlighedslykken er ikke for hende, hun tvivler paa sig selv, hun vil
ikke kunne gøre ham lykkelig. Ikke nok dermed. Dumas ser det
ogsaa fra den sociale Side. Hendes Rygte bliver en Plet paa hans
Familie, en Hindring for hans Søsters Ægteskab — det er
karakteristisk fransk; »i Frankrig eksisterer Familien, men ikke
Ægteskabet«. Derfor: Skilsmisse under Paaskud af, at hun er en andens
Elskerinde, Had og Foragt og tilsidst den ubønhørlige Tæring med
den teatralske Forsoning og Død. Lidenskabskonflikten holder her
paa at gaa over til at blive en Samfundskonflikt. Den nye
Tids-aand melder sig, selv om Sujettet er noksaa romantisk.
Den nye Tid var ikke romantisk og sentimental; det syntes at
være ude med Poesien, Digterne blev Politikere. Og da saa Poesi
og Menneskeskildring vaagnede op igen i 1850erne, vilde man ikke
længere skildre Menneskets Følelser, men hans Stilling i
Samfundet. Samfundet var blevet en Genstand for Forfatternes
psykologiske Studium. »Det moralske Menneske er skildret, skrev Dumas,
det staar igen at skildre det sociale«. Fra 1830 til 1850 var det
franske Samfund blevet nyt; den moderne Stor-Industri holdt sit
Indtog i det. Under Ludvig Filips rolige »Paraply-Regimente« havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
