Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - III. Det ældre problemdrama
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344
JUST BING
Fig. 143. Emile Augier.
Frankrig faaet ct helt Jernbanenet, og dermed fulgte Anla’g af
Fabrik paa Fakrik. Og havde man under den borgerlige Ludvig Filip
lært at tjene Penge, lærte man under Napoleon den tredies
Flitter-glans-Kejserdømme at bruge dem, først og fremmest at misbruge
dem. Der blev udfoldet en Luksus og et Raffinement, hvori
Roman-tiken, Børsjobberiet og Militarismen mødtes. Kvindeskønhed blev
Indflydelse — en eventyrlig spansk Skønhed var jo blevet
Kejserinde. Borgerlig Moral og borgerlig Hæderlighed tabte Terræn;
Svindel, Snobberi og Last rakte hinanden Haanden under en Regn
af Guld. Berygtede Damer byggede Paladser og blev aabenbart
beskyttet af de højeste Standspersoner. Saa maatte man føle, at det
franske Samfund stod i Fare for Opløsning, og Moralisterne fik
Ordet, først og fremmest paa
Scenen.
Saadan en Moralist var Augier.
Han var ikke det Spor af
romantisk, han stod helt og holdent paa
den borgerlige Hæderligheds
Standpunkt. Og ud fra den svarede
han Dumas, at han i
»Kamelia-damen« i sin romantiske
Studenterbegejstring havde legt med en
Ild, og at han ikke vidste, hvad
den var for noget. Svaret hed
»Olympias Giftermaal«. Her var
den unge Mand, uden at ane
noget, faldet i en Rakkertøs Garn.
Alt var gaaetvel; hun havde
reddet Skinnet. En gammel bekendt
vil ikke forraade hende. Men
hun keder sig; hun laver det saa,
at hun bliver alene med den gamle
Ven. Det er hendes »Hjemve efter
Skarnet«, som vaagner. Hun bliver besat af sin gamle
Løssluppenhed, hun drikker for de gamle Fester paa Ballokaler og Sviresteder,
hvor Lysligheden var raa og fræk. Der bliver naturligvis et vildt
Solderi, og derpaa viser hun sin Skamløshed lige op i Øjnene paa
Svigerforældrene samtidig med at hun med Næb og Klør vil holde
fast paa den Stilling, hun har svunget sig op til. Da hæver den
gamle Marki Pistolen mod hende og trykker løs: »Gud vil
dømme!«
Augier havde her lært, at Dramaet var et Angrebsvaaben, en
Tugtens Svøbe over Samfundet. Og han svang den med en fast og
sejg liberal Overbevisning og en urokkelig »firskaaren« sund Sans.
Børsspekulation, Humbug, Mammonsdyrkelse, Jesuitisme, alt fik sit
Pas behørig paaskrevet. Der talte ud af disse Stykker en Mand,
som kendte Mennesker og Forhold til Punkt og Prikke. Det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
