Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - III. Det ældre problemdrama
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
345
ganske vist ingen Sjælekender, ingen psykologisk Forsker, der
aaben-barede sig deri, men det var en Borger, der kunde tage sin Mand
paa Kornet, der kunde gengive Typen sikkert. Handlingen er
sikkert gennemført og den dramatiske Handling vel beregnet — han
har forstaaet at lære af Scribe, ja, han har en Del af Scribes
Svaghed for at lade alting ende godt og ikke mindre for at rasle med
Hundredetusinder. Hans Stil er saa rask og rørig, saa slagfærdig,
at den næsten bliver aandfuld, skønt den ikke glitrer som Dumas’.
Han forstod sig paa Kærlighed og Følelser, saa lidt som en
Franskmand kan forstaa sig paa det. Hans ideale unge Mænd og unge
Piger er kedelige Dydsmønstre efter Romanskabloner. Men Skurkene,
de hele og de halve, og skikkelige Folk, hvis Ærlighed er i Klemme,
dem forstaar han at gøre levende. Og der, hvor man i Personen
kommer til at søge en Repræsentant for hans Samfundsklasse, bliver
Augiers Menneskildring ligefrem genial i sit sikre Blik. Den unge
Markis af Presles har ladet sit Vaabenskjold forgylde ved Ægteskab
med Hr. Poiriers Datter. Han bruger hans Penge, behandler ham
nedladende eller haanlig, »viser ham Hensyn og en Familiaritet,
som han ikke viser de andre — Tjenere«. Han bedrager sin
Hustru, fordi han intet andet har at gøre, end at indlade sig paa
Kærlighedshistorier og desuden: hun er jo blevet Markise, saa
skylder han hende jo ikke Troskab. Men da hans Svigerfader,
som nøjeregnende Borger, vil afprutte hans Kreditorer deres
Blod-Renter, bliver han rasende. Det er ikke de Skurke, han skylder
at betale, men han skylder at fyldestgøre sin egen Underskrift paa
Gældsbeviset. Aldelsmandens Moral er stik modsat Borgerens. Som
han haanlig forklarer sin Svigerfader: Æren er Adelsmandens
Hæderlighed. Skønt han forsynder sig svarlig mod den
borgerlige Hæderlighed, har han Hjertet paa det rette Sted. Og da hans
smukke lille Kone stadig optræder med Romanheltindens Noblesse,
kommer Hjertet med i Spillet, og den unge Markis ser det falske
i sin Stilling: han lærer at forstaa sin Troskabspligt som
Ægtemand og sin Pligt til at arbejde for at underholde sin Familie. —
Overfor ham staar hans borgerlige Svigerfader, plump og smagløs.
Han er stolt af sine fire Millioner, men han har stadig Haabet om
at blive Baron og Medlem af Pairkammeret i Baghaanden ved hvert
Skridt. Han ynder at traktere Svigersønnens fine Venner og
glemmer ikke at gøre opmærksom paa, at Burgunderen koster 15 Franks
Flasken. Han passer nøje paa, at man ikke bliver snydt for en
Skilling, og naar han bliver tirret, anvender han sin Pengemagt
ubarmhjertig for at ydmyge Svigersønnen.
Augier kendte denne Borgerstand, som var kommet i Vejret.
Han kendte den sunde Rod, den var vokset op af, han vidste, at
Grundlaget for dens Betydning var Hæderlighed og Arbejde, men
han saa ogsaa, at eftersom Pengene blev en Magt og Luksus blev
en Nødvendighed, syntes Arbejdslysten at tabe sig hos
Borgerstanden og Hæderligheden at staa i Fare. Den unge smukke Seraphine
Europas Litteraturhistorie.
44
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
