Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - III. Det ældre problemdrama
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
JUST BING
i »Fattige Løvinder« er blevet den hæderlige aldrende Pommeaus
Hustru. Han skæmnier hende naturligvis bort, og hun vil leve i
Luksus. Hun vil have pragtfuldt Bohave, føre stort Hus, være med
i Verden, og fremfor alt: hendes Sjæls dybeste Lidenskab er hendes
Kjoler. Hendes Mand slider sig ud; men det forslaar ikke.
Hvorfor er man ung og smuk? Elskeren kan altid skaffe Penge,
Elskeren er Udvej til en ny Hat af de eleganteste eller et nyt
Baltoilette med Kniplinger for Tusinder af Franks. Pommcau kommer
over Modehandlerindens Regning paa titusind Franks — og saa
kommer det Opgør, som gaar stik imod ens Forventning, og just
derved tegnes Skikkelserne saa lyslevende for ens Fantasi.
Pommcau siger, han ser deres Ruin, men han tilgiver hende hendes
Letsindighed; nu skal hun bare ærlig sige ham, hvor meget hun
skylder, uden at stikke en eneste Gældspost under Stolen. Men
Seraphine forklarer rolig, at disse titusinde er del eneste, hun
skylder. Da kommer Udbruddet: han ser hendes Vanære i hele
dens Dybde. Hun er ikke bare en Hustru, der har bedraget sin
Mand; naar hun lader Elskerne betale, saa gør hun ham til
medskyldig, drager ham ned i Skarnet. Den eneste Soning er nu for
hende at leve med ham i Fattigdom. Hun kaster sig sønderknust
og angrende for hans Fødder, men undviger ved at svare, al det
jo bliver en Straf for ham. Da borer hans Blik sig gennem hende,
han ved, hun frygter Fattigdommen, og forvirret tilslaar hun det.
Men da er det forbi, han lader hende beholde Hus og Bohave og
gaar ud derfra, for ikke mere at komme tilbage til hende, og hun
er saa ulykkelig, at hun — maa adsprede sig ved al gaa i Teatret
om Aftenen. Man ser: i den dybeste Grund gælder Konflikten her
Penge; af dem afhænger Hæderlighed og Uhæderlighed.
Paa samme Maade er i »Sagfører Guérin« Pengene det
bevægende Moment i Forholdet mellem Fader og Søn, og i de forskellige
Forhold til Pengene viser sig den forskellige Opfattelse af, hvad
Hæderligheden fordrer. Guérin staar ved sine Ønskers Maal, han
vil gifte sin Søn med en Verdensdame, han vil købe ham Slottet
Valtaneuse, og det skal figurere med et »de« foran i Sønnens Navn.
Men saa modsætter Sønnen sig. Han vil ikke forandre det
hæderlige Navn. Og da han faar at vide, at hans Fader ved Kneb og
Kunster vil snyde Ejendommen fra deres gamle Venner, forsøger
han af alle Livsens Kræfter paa at faa det forhindret. Den gamle
Guérin falder fra Skyerne; han har Lovens Bogstav for sig i alt,
hvad han gør for at tjene en Formue til Sønnen. I sin Forbitrelse
over Miskendelsen vil han gøre Sønnen arveløs — og bliver endnu
mere forbavset, da Sønnen straks forlader hans Hus. Og se, hans
Hustru, det frommeste Huslyende af Verden, rejser sig nu mod
ham. Hun vil ikke skilles fra sin Søn; hun har agtet ham som
sit Barns Fader, nu fordømmer hun ham. Og Guérin bliver siddende
alene med sine Penge.
Augier var en grundig Mand, han arbejdede langsomt. I samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
