Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - IV. Den moderne romans banebrydere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360
JUST BING
om Livets Usselhed og de høje Sjæles Lidelser, om Kærligheden
som en Aabenbarelse, sendt fra Himlen, om Skæbnen, der har skabt
to Elskende for hverandre og Verden, som forgæves har skilt dem
o. s. v. det hele Litani igennem, og derpaa holder han sig seks
Uger hjemme for at gøre bedre Virkning. Naturligvis har han saa
kun at plukke den modne Frugt. Hun overvældes, beruses, og da
hun kommer hjem om Aftenen, udbryder hun henrykt »Jeg har en
Elsker«. Det var — siger Flaubert »som om hun havde vundet
en ny Modenhed som Kvinde«; nu kan hun jo maale sig med alle
sine Romanheltinder. Hele Kærlighedshistorien gaar efter
Romanforskrift med natlige Stævnemøder og Breve gemt under Stene, hun
giver ham Foræringer, Silkeskærf og Ridepisk med Karneolknap,
Signetring med Indskriften: Elskov i Hjertet (paa italiensk naturligvis:
Amor nel cor). Men da hun saa vil flygte med ham, siger han
pas. Han gaar naturligvis ind derpaa, men sender saa Brev med
det sædvanlige: hellere slutte nu, medens deres Kærlighed blusser
og blomstrer end o. s. v. Hun besvimer, bliver syg, er Døden nær,
kommer sig, bliver lidt religiøs, nyder sine Lidelser i en sød
Melankoli, rejser til Rouen med sin Mand for at se en Opera, forelsker
sig i Tenoren, og har straks glemt ham, da saa Léon præsenterer
sig paany. Nu er hun moden for Elsker Nr. 2. Hun synker: det
er ikke mere Romansværmeri; hun bliver fræk, yppig, graadig efter
Sanserus. Hun øser Penge ud, hun synes villig til at tjene dem
ind, ligegyldigt paa hvad Maade; men hendes Natur er finere end
hendes Vilje, den formaar ikke at være tilfals for hvem som helst,
og netop som alle de hemmelige Gældsposter bliver aabenbaret, faar
hun stjaalet Arseniken, sluger den og kæmper af yderste Evne for
ikke at kaste den op. Romanheltinden er fuldkommen, og det
Heles Usselhed er fuldbyrdet. Med isnende Ro har Flauberts Lyrik
fulgt hende til sidste og nederste Trin paa hendes Skæbnestige; og
efter alle disse Sværmerier, efter alle disse moralske Forvildelser
føler man den bitre Satire: alt dette er ingenting. Men det var
netop dette ingenting, som Flaubert vilde fremstille for os i hele
dets Fuldkommenhed. Han hadede og foragtede det, og derfor
drog det ham uimodstaaelig til sig, for at han her kunde vise sin
Kunst paa det, og selv nyde hele dens Sikkerhed, hele dens
Ubarmhjertighed. — Saadan er Flaubert som Realist.
Som Romantiker søger han til Østen. Han skildrer det i
»Sa-lambo«; Østen er for ham en Orgie af Grusomhed, af Overdaad,
af brutal Overtro. Karthago, det vil sige: Oldtidens rigeste, yppigste,
mest fordærvede Handelsby, og det vil sige Fønikien, Kanaan, d. e.
Jødelands religiøse Lidenskab -4- Jahve, dets høje Gudsbegreb. Dette
Karthago skildrer Flaubert i Strid med sine Lejetropper; saa faar
han vise frem al Verdens Barbari i den raaeste Form. Flaubert
har her indviklet sig i en Labyrint af utallige Slag, hvor han ikke,
trods al sin Kunst, undgaar at blive trættende, men saa stiger han
atter til det vældige i Skildringen af de vilde Børneofringer til Molok,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
