Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - IV. Den moderne romans banebrydere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
369
længe jeg elsker dig, — hun havde flygtet. Men nu har hendes
Kærlighed mistet sin Lidenskabs Ildkrone. Og dog, denne Usselhed
hænger sammen med det gode hos Rudin: han kan ikke handle,
fordi han ikke kan gøre nogen ondt. Saaledes gaar han evig
begejstret gennem Verden, lever paa andres Bekostning, men som
et Barn og ikke som en Snyltegæst, laaner Penge af andre, men
taber lidt efter lidt sine egne paa store Ideer. Han hvirvles fra
det ene til det andet, og gaar stadig længere nedover; han kan
vinde Magt over en, men ikke benytte sin Magt, fordi han i Grunden
altid er ærlig. Han elsker Sandheden, Løgn er ham forhadt; det er
bare det, at hans Sandhed er af en saa sværmerisk og aandelig
Art, at den ikke har noget med Virkeligheden at gøre. Det er
ganske konsekvent, naar Turgenjev i et Slutnings-Tableau viser
os ham faldende øverst paa Barikaden, som en af den himmelblaa
ideale Revolution af 1848s Forkæmpere, det er, kan man sige,
Apotheosen over denne Begejstring uden Virkelighed.
En eneste Gang har Turgenjev tegnet en Russer af andet Slag;
det er hans Yndlingsskikkelse »Nihilisten« Basarov, Hovedpersonen
i »Fædre og Sønner« d. v. s. det gamle og det nye Slægtled i
Ruslands Aandsliv. Basarov stammer ikke fra »Fædrene«; han er
Smaaborgersøn. »Du og jeg er tamme Dyr, men han er et Vilddyr,«
siger den unge Pige til den unge Kirsanov, som beundrer Basarov.
I hele hans Livsanskuelse mærker man Bondens Ro og Uforsagthed:
hans Foragt er suveræn; det han ikke tror paa, foragter han. Adelens
Finhed imponerer ham ikke; det er ham ligegyldigt, om man holder
ham for en Gentleman eller ikke. Den, som er af Adel, maa blive
en »Sirupsmand« fra Romantikens Tid; Kunst og Poesi er bare
Gitarklimpring, Videnskabens Ideer bare tomt Snak. Han har lært
det af den nye Tid, og det ligger tillige i hans Natur, kun at bøje
sig for ét: Tingenes egen Logik. Han tror ikke paa noget udenfor
Erfaringen, men paa Erfaringen tror han helt og holdent, uden at
vige tilbage for nogen Konsekvens. Den russiske Bondes blinde
Skæbne-Tro er hos ham blevet til en blind Underkastelse under
Erfaringen. Det nytter ikke at diskutere om Parlamentarisme og
andre høje politiske Spørgsmaal. Det, det gælder om, er det
simpleste og enkleste: det daglige Brød. »Vi kvæles i den raaeste
Overtro, vore Aktieselskaber gaar i Stykker, fordi der ikke findes
redelige Mænd; Friheden vilde ikke nytte os, Bonden hos os vilde
bare stjæle fra sig selv for at søbe Gift i sig paa Kroen.« Han er
helt revolutionær; det hele maa gøres os fra Grunden af. Han
staar rank mellem dem alle, har et bittert Ord til hver, børster
dem af uden at lægge Fingrene imellem. Men han er af dem, som
har Myndighed; alle bøjer sig, baade de som hader og de som elsker
ham; og en blaseret Adelsdame finder ham interessant nok til at
figurere blandt hendes Tilbedere, — ingen Turgenjev-Helt gaar klar
af Kvinderne. Basarov foragter, men fænger; det nytter ham ikke,
at han slaar det hen: »Et dejligt Legeme, en Pryd for et anatomisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
