Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - IV. Den moderne romans banebrydere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370
JUST B1NG
Museum!« Det nytter ham ikke, at han trodser mod sin egen
Kærlighed og ikke vil vide af den. Saa bliver han barsk — for at
besejre sin Skønne ved Barskhed, og da det ikke gaar, styrter han
i Vilddyrspring mod hende. Det mislykkes, hans Stolthed faar sit
Knæk; men han er rolig: »Jeg har ikke gjort Brud paa mig selv,
og intet Fruentimmer skal knække mig!« Han dør af Tyfussmilte
fra et Lig; overfor Døden kommer »Sirupsromantiken« dog ogsaa
frem hos ham; det nytter ikke at stride imod, men i Opgivelsen
ligger Foragt: intet nytter noget. — Ved denne sin Roman gik det
Turgenjev som Mr. Pickwick hos Dickens: han fik Ildskuffen i Maven
og Kufferten i Ryggen. Bureaukratiet fandt, han var blevet en
Nihilist, og Nihilisterne, at han havde stillet dem i Gabestokken. Først
efter lange Aar genvandt han sin Popularitet blandt de unge.
Turgenjevs Romaner skildrer næsten altid en Kærligheds
Udvikling og —Uddøen; Kærligheden har for hans russiske-udflydende
Betragtning næsten stadig Karakteren af et Sværmeri eller af en
Sanserus; aldrig af en hel glødende Lidenskab. Paa sin egen
fine og dybe Maade maler han denne Kærligheds Art; undertiden
har han ved den fineste Kunst i Karakterskildringen faaet det
samme Sujet for Handlingen til at blive helt nyt. Skønt Brückner
endnu i 1905 kan sige, at »Foraarsbølger« er en Gentagelse af
»Røg«, ligner de hverandre kun akkurat saa meget som Goethes
Iphigenie ligner Euripides’s. Vidunderlig er Menneskeskildringen i
»Foraarsbølger« fra den Stund af, da Sanin træder ind i det italienske
Konditori. En helt ny italiensk naiv Verden omgiver ham, og som
dens Midtpunkt fremtræder den unge Gemma, aaben, varm og bly,
paa samme Tid helt skøn og helt Naturbarn: det smukkeste
Idealbillede en Digter kan skænke en fremmed Nationalitets Type. Hvor
plump russisk, hvor kokkepigeagtig synes ikke Maria Nikolajevna
overfor hende, og dog drager hun Sanin bort fra Gemma. Men
netop delte hjemlig russiske plumpe fører ham over i en anden Verden,
det er noget af Baudelaires l’irrésistibie dégout ved hende. Brutal
som hendes Selvherskerindenatur er, forstaar hun — i Lighed med
en Katharina den anden — brutalt at manøvrere med den
plumpt-sanselige Tiltrækning, hun øver paa Mændene. Totalt forskelligt
er Menneskene og Følelserne i »Røg«, her er der ingen Zarina-Sejr.
Litvinov er et helt Menneske i sig selv, da vi først møder ham, han
har lært at tro paa Arbejdet, han har truffet den brave Kvinde,
hos hvem man bliver sund; men der er ingen ny Verden, der har
aabnet sig for ham i hans Kærlighed. Mødet med Rusland i Udlandet
er pinligt til begge Sider: enten Skandalhistorieagitation og Praleri
med Genier, som er Nuller, og Storværker, som det aldrig bliver
noget af; — eller Kur-sal-Generalerne, hvis politiske Grundsætninger
kan sammenfattes i de to Ord, som Turgenjev fremsatte som Formel
i en senere Roman »Ny Jord«: Knut og Roederer-Champagne!
Blandt dem træffer han sin Ungdoms elskede Irina, som bliver hans
Manddoms Ødelæggerinde. Men Irina er ingen Katharina-den-Anden-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
