Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - IV. Den moderne romans banebrydere - V. Den franske naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372
JÜST BING
Natten. Han undviger hende og hun ham. Men da de saa mødes,
overvældes de; straks er hun villig til at lade sig vie hemmelig.
Og da Beslutningen er taget for Livet, er hun frejdig og glad. Hun
drager med lyst Sind til Udlandet og til Æventyr med den
dødsmærkede Frihedskæmpe; hun er Smilet og Sollyset om hans
Dødsleje, og hans Livssag er hendes, som hans Enke forlader hun Slægt
og Rusland for at deltage i Kampen for Bulgariens Frihed.
Turgenjevs Kvinder er større end hans Mænd, de er siettere og
de er bedre; de er Vampyrer og de er Heltinder. De har
Opofrelsesevnen, derved bliver de store, derved bliver de helt russiske.
Uden Spor af Sentimentalitet har Turgenjev forstaaet at skildre deres
fine Følelsesverden, uden Spor af Affektation at skildre deres
Sjælsstorhed. Deres Billeder gør ham fremfor alt til Mester; i dem føler
man, at Turgenjevs Værker er fuldendt Kunst, fordi de først og
fremmest er fuldendt Forstaaelse.
V. DEN FRANSKE NATURALISME.
Den Række Romanforfattere, der i Frankrig følger efter Flaubert, —
Zola, Brødrene Goncourt, Daudet, Maupassant, — har Tilknytning til
hans realistiske Side. Som de russiske moderne Forfattere »har
viklet sig ud af Gogols Kappen, har den naturalistiske Roman
»Fru Bovary« til Stammoder. Det er betegnende, at den senere
Retning, der bærer saa mange Navne, og har saa mange Grene,
som dog altid mødes i Opposition mod Naturalismen, — den søger
ogsaa Tilknytning hos Flaubert; men det er en romantisk Flaubert,
»Salambos’s« og »St. Antonius’s« Forfatter, dens Forfattere priser. I »Fru
Bovary« er Flaubert for dem en Mester i sit Haandværk, i »St.
Antonius« den store Digter. Naturalismens Forfattere har af »Fru Bovary«
først og fremmest lært at interessere sig for sin egen Tid; overalt
hos disse fire Hovedforfattere er det Frankrig efter 1850, vi møder ■—
kun Goncourterne nærer ved Siden deraf en kunstnerisk Kærlighed
til det 18. Aarhundredes Kultur. Dernæst har de lært at finde det
interessante i Emner, der ikke har det mindste skønt i sig, og som
ligger nær for Haanden. Ja, tværtimod, just det tiltrækker dem,
som den tidligere Litteratur gik af Vejen for. De vil sige sin Samtid
Sandheden lige ud. De vil ikke lægge Skjul paa noget af alt det
stygge, som findes i Menneskelivet, og de vil fortælle derom uden
at gøre Forsøg paa at afdæmpe det. Som man hos os om den
realistiske Skole lavede Slagordet »Styglitteratur«, talte den franske
Naturalismes Modstander J. J. Weiss om »la littérature brutale.«
Naturalisterne selv stiller sig den Opgave at gøre det af med den
romantiske Skønhed og Glans, det er for dem en gylden Løgn; de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
