Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - V. Den franske naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
375
Fig. 49. »Republiken det er os«
Karikatur af Cham.
paa og fuldendt hele Rækken, og det er disse
Rougon-Macquart-Romaner, som er den franske Naturalismes Hovedværk.
Det er Historien om en Familie med en ægte og to uægte Grene;
der er hos dem alle en Arv af nervøse Dispositioner, som udvikler
sig paa forskellig Maade og fører dem alle ud fra den rolige
sydfranske By over i de store Forhold, hvori de sejrer eller gaar
tilgrunde. Netop det andet Kejserdømme bringer de urolige Forhold,
hvor der fiskes i rørt Vand og hvor hele Livets Brutalitet gør sig
gældende. Tilsammen taget ser vi saaledes i denne Romanrække
hele det franske Samfunds Omdannelse, vi ser Storindustriens
Udfoldelse og Virken Dannelsen af de store Masseudsalg, Torvehaller,
Magasiner, store Aktieselskaber, Kulgrubernes Millionforetagender;
endvidere faar vi se
Børsjobberiet, Partipolitiken,
Prostitutionen i al deres
uhyggelige Magt.
Det vigtigste er ikke her
Begivenhederne; vi bliver
nok Vidne til
Hovedbegivenheder i Frankrigs Historie
i disse Aar, Planlæggelsen
af Statskupet 1851, vi er
med i Slaget ved Sedan, vi
ser Kommunarderne brænde
Paris. Men Zola er ingen
historisk Fortæller. Det
vigtigste er heller ikke
Menneskene; som Karakterskildrer
tegner kun temmelig grove
Typer; Zola har ikke det
fine psykologiske Blik, som
Flaubert eller Goncourt, end
sige Russernes
Romanforfattere. Han tegner hos
Mennesket væsentlig Kraften, Lidenskaben, Driften. Men
Hovedvægten ligger hos Zola paa Skildringen af Omgivelserne, den Verden,
hvori Personerne lever og rører sig. I dette mødes Romantiken
og Naturalismen hos Zola, i dette mødes hans Talent med hans
videnskabelige Betragtning. Strømningen fra Hugo, som faar
Masserne til at bølge og bevæge sig, Tingene til at røre sig og leve;
Strømningen fra Balzac, som ser og oplever Livskampen under alle
Former, idet hver Detalj paa dens Valplads giver Vidnesbyrd om
Liv og Strid. Sirømningen fra dem begge to, som har givet ham
Forkærligheden for den voldsomme Effekt, det ubønhørlig
kommende, ubønhørlig virkende Sammenstød mellem Kræfterne.
Endvidere: Taines og Darwins Betragtning af et Væsens fysiologiske og
psykologiske Afhængighed af og Afpasning efter den Livskreds, hvori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
