Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - V. Den franske naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376
JUST BING
det lever. Endelig: Opfattelsen af, at det karakteristiske for det
moderne Samfund er disse store Fællesforetagender, hvori det
enkelte Menneske forsvinder. Paris’ store Torvehaller er Nutidens
Pyramider; Menneskene bliver kun de store Kulgrubers »Insekter«.
Derfor: jo mere moderne, des mere massevirkende.
Det bliver da Milieuet, som giver Zola det kunstneriske
Udgangspunkt. Han har selv fortalt om sin Fremgangsmaade. Han
beslutter sig til at skrive en Roman om Kulgruber, Torvehaller,
Modemagasiner, Jernbaner etc.; saa gælder det for det første at faa fuld
Rede paa den Verden, hans Fantasi skal bevæge sig i. Han tager
da fat paa Haandbøger om de forskellige Bedrifter, Kataloger,
mærker sig alle tekniske Udtryk, stiger op paa Lokomotivet, i
Jernbanetogene, gaar ned i Kulgruberne, besøger Udstillinger o. s. v. for at
gøre personlige Iagttagelser. Hans Observationsevne og hans
Hukommelse er alsidige; han har ikke bare Øjnene, men ogsaa Næsen
med sig, han mærker sig de forskellige Lugte og Temperaturer, han
iagttager de forskellige Bevægelser, de forskellige Holdninger, de
forskellige Slags Muskeltræthed, som følger med Bedriften. Man har
tit spottet over Zolas mange tekniske Udtryk, som er taget ud af
Haandbøger, og hans Smaavisiter i de forskellige Bedrifters Verden,
der skal gøre Tjeneste for et helt Studium; naturligvis gør han ikke
som Flaubert, der anvender Aars Studium paa at mestre sit Stof;
han kan bedre sammenlignes med den berømte Hestemaler
Géri-cault, der kun tegnede Heste efter Naturen, saalænge indtil han fik
»Hest i Hovedet«. Det gælder ikke for ham om at give en nøjagtig
Beskrivelse äf Virkeligheden, men om at faa et Indtryk af, hvorledes
Kampen mellem Menneske og Stof arter sig, og hvilke Faktorer der
spiller ind derved. Virkeligheden har for ham ikke nogen
Betydning som Grænse for Skildringen, men den giver Skildringen dens
Retning. Ved dette Studium faar Zola sin Idé til Værkets Plan, og
saa begynder det, som han kalder »Eksperimentet«. Han begynder
at tage denne Handling for sig, at gennemtænke dens Form og
Udvikling i Forhold til de mange Kræfter, der er raadende i den
Verden, hvori den spiller. Zola vil her med Vold og Magt være
videnskabelig, hans Roman skal som den moderne Videnskab være
»eksperimental.« Der ligger en voldsom Arrogance og en drøj
Misforstaaelse deri, Zolas »Eksperiment« bliver blot — og kan ikke
blive mere end — et Tankeeksperiment, medens den moderne
Eks-perimental-Videnskab kan bringe tilveje en ny Virkelighed. Ikke
desto mindre har dette »Eksperiment« en afgørende Betydning foi’
Zola og hans Roman; for derigennem bliver han klar over
Forholdet mellem de Mennesker, han skildrer, og den Verden, han
beskriver, — og netop det er Hovedsummen af hans Værk. I
»Eksperimentet« lægger han sit Stof logisk tilrette for sig, og netop
den usvigelige Nødvendighedens Lov, hvormed dette Forhold er
gennemført, er et Hovedtræk i Zolas kunstneriske Personlighed.
Hvert Menneske har sin Romantik, og Zolas Romantik ligger i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
