Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - V. Den franske naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
377
Fig 150. Zola.
Stoffet; hans Natur med de stærke, grovtbyggede Sanser, den aabne
Iagttagelsesevne og den drøje Mandfolketrang til Fylde, til at
frembringe og beherske en Mængde, retter hans Kunst mod det. Den
»Krog« af Naturen, som han vil betragte, bliver en hel Verden for
ham, og ikke bare gennem Synet, nej, gennem alle Sanser lader
han os fornemme Tingenes Masser. »Vi rører ved Rosernes Atlask,
Mosrosebægrets Uldstof, de enorme Hvidkaal, der er presset som
Kugler af blegt Metal og hvis Bægre er Bronzefade. Det er Stof,
Substans« (V. Vedel). Ligeledes er det hans kyniske Mandfolketrang
til at skildre det
ækle, som her
kommer tilorde. Med
uendelig Virtuositet
kan han skildre i alle
sine Enkeltheder
Kogningen af Pølser hos
en Spekhøker;
Skildringen flyder i Fedt.
Og ligesaa nøjagtig
beskriver han, hvor
forskellig hver, og
hvor virksomt i
Fællesskab, Ostene lugter
ondt i Madam Sagets
Butik. Ikke nok
hermed. Stoffet faar
Betydning, faar Magt ved
at det vækker
Drifterne hos
Menneskene. Man spiser i
» Faldgruben « Gaas
hos Vaskerkonen
Gervaise. Det er
et Ædegilde værdig
en gammel flamsk
Maler. Zola
skild
rer Gaasen: uhyre, guldgul, strømmende af Saft. De
tilfredsstiller deres Raseri paa den, spiser, saa de maa knappe op.
Doren staar aaben, Duften af Gaas naar ud over hele Gaden.
Urtekræmmerdrengene paa Fortovet overfor indbildte sig, at de
spiste af Dyret. Frugthandlersken og Kallunsælgersken gik hvert
Øjeblik ud af deres Butiksdør for at snuse Lugten ind og slikke
sig om Læberne. Hele Gaden var ved at revne af Forspisthed.
Forslugenheden bredte sig, saa Kvarteret Goutte-d’or lugtede af Mad
og holdt sig for Maven i et ganske Pokkers Bakkanal.« Man kunde
ikke tale anderledes — siger Georg Brandes, om der var
bleve-anrettet en Elefant. Er det underligt, at naar Zolas »Krog af Nat
Europas Litteraturhistorie.
48
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
