Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - V. Den franske naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
384
JUST BING
Fig. 154. Daudet (Ungdomsportræt).
Flaubert; men fraset det, at de ikke har hans Geni, er der den
Forskel, at deres Iagttagelsesevne stadig rettes paa Opdagelsen af
det særegne. Det hjælper ikke, at de har hentet sine Emner fra
jevne Forhold, det være sig Tjenestepigernes eller Verdensdamernes
Kreds; naar Goncourterne har syslet med en Tjenestepige som
Ger-minie Laeerteux eller Verdensdamer som Chérie Haudancourt og
Renée Mauperin, bliver det dog tilsidst Undtagelsesvæsner, som
kommer ud deraf. Vistnok forsømmer de ikke at gøre opmærksom
paa, at deres Observationer har almen Gyldighed, og for den enkelte
Observations vedkommende kan alt være meget fint og rigtig
bemærket; men Samlingen af alle deres Iagttagelser, danner dog et
eksceptionelt Hele. Og da Studiet er overvejende over Fantasien,
synes man, at man mere er Vidne til en mønsterværdig Dissektion
af alle Skikkelsens Enkeltheder, end til at den bliver levende for
os i hele sit individuelle Væsen.
En Madame Bovary, en Homais, er Figurer, som staar os
lydelig for Øje baade som Helhed og
i hver Detalje; vi kan kende dem
igen, naar vi møder dem paa
Gaden. De har den kunstneriske
Virkelighed, som er paa en Gang
individuel og typisk. Anderledes
med de Goncourtske Figurer: vi
kan se Træk hos de unge Piger,
vi møder, som minder os om
tilsvarende Træk hos en Chérie. Vi
kan erindre enkelle Sider, som er
fortræffelig iagttagne og afridsede
hos hende. Men vi vil aldrig have
Følelsen af, at vi har truffet paa
en Chérie, ja hendes Skikkelse
opløser sig for vor Erindring i
enkelte Træk. Goncourternes Aand,
som er saa fint mærkende og saa
udsøgt i Udtrykket for sine
Iagttagelser, understøttes af en
stak-aandet Fantasi; deres Styrke
ligger i det enkelte Optrin, den
enkelte Bemærkning, det enkelte,
fint valgte Ord.
Medens det videnskabelige Element er mest fremtrædeede hos
Zola og Goncourterne. — Zola anerkendtes af alle som Skolens Fører
og Goncourterne roste sig af at have »opfundet« Naturalismen i sine
Romaner, — saa er Daudet og Maupassant først og fremmest
Kunstnere. Daudets indsmigrende Kunst lempede paa Naturalismens
Brutalitet (ja, han staar i Grunden i sit Væsens inderste temmelig langt
fra den rene Naturalisme), Maupassant gav Naturalismens Brutalitet
den Elegance, for hvem alt er tilladt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
