Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - V. Den franske naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386
JÜST BING
selig viser Hertuginden sit blonde Hoved, og med ét har Hertugen
sit blide ømme Ægtemandssmil og Dr. Jenkins bliver en godmodig
Huslæge, der godsnakker om lidt Forsigtighed. Monpavon og Fru
Jenkins mødes, da de begge gaar afsted for at gøre Ende paa deres
Liv. Men idet de mødes, løfter han Hatten med den elegante og
udmærkende Bevægelse, som har gjort hans Hilsen berømt, og hun
sender ham sit gratiøse Pariserindesmil; der er intet andet at se
end en Herre og Dame af den fine Verden, der mødes, som man
mødes i den fine Verden. — Overfor disse Mennesker gør den
stakkels Nabob fra Syden en Figur, der minder om en Cirkuselefant.
Fig. 155. Daudet i ældre Aar.
Men under dette mondæne Paris saa Daudet et andet, som var
hans elskede Land, det brave, borgerlige Paris, hvor der arbejdes
jævnt og ufortrødent og beskedent, og hvor Verdens Luksus hverken
har fordærvet Familiekærligheden eller Livets smaa Glæder. Det
var et Sidestykke til Dickens’ borgerlige London; Daudet er her
ligesaa lidt som Dickens fri for Sentimentalitet; men denne
Verden er mere gratiøs, mere fransk; rigtignok er derved blevet
betydelig blegere end Dickens’ sprudlende Smaaborger-Folk. Her havde
Daudets Hjerte hjemme, her voksede hans Tro paa Menneskene sin
sikre Vækst. Hans Roman er en Juste-Milieu-Roman i naturalistisk
Dragt. Betegnende er i saa Henseende hans Mesterværk »Sappho«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
