- Project Runeberg -  Europas Litteraturhistorie i det 19de Aarhundrede : Grundlinier og Hovedværker /
393

(1906) [MARC] Author: Just Bing
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - VII. Dostojevski og Tolstoj

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

EUROPAS LITTERATURHISTORIE

393

Fig. 158. Dostojevski.

Moskva, hvor hans Fader var Læge. Selv led han hele sit Liv
igennem af Epilepsi, og han fik en Livsskæbne, som nok kunde
slippe alle hans Talents Dæmoner løs. Han opgav al Karriere for
at blive Forfatter. 24 Aar gammel skriver han sine »Fattige Folk«.
Bjelinski var begejstret, da han læste Manuskriptet. Det er
Historien om to fattige, der elsker hinanden uden Haab. Da hun saa
gifter sig med en rig Mand for at kunne lindre hans Skæbne, er
han fortvivlet over at have mistet det Haab, som intet Haab er.
Rigdommen beruser hende, og han føler det som Stik i Hjertet,
naar han skal besørge Indkøb af hendes Kniplinger og Briljanter.
Men han tømmer Lidelsens Kalk uden at klage. Det gjorde Lykke,
men det er bare Lillefingeren af
den virkelige Dostojevski. Han
kom i radikale Studenterkredse,
Regeringen vejrede
Sammensværgelse. Med flere andre blev
Dostojevski dømt til at skydes. Paa
Retterstedet benaadedes han til
Strafarbejde i Sibirien. Fire Aar
sad han i Fængsel, i ti Aar var
han tabt for Litteraturen. Han
kommer tilbage, nær 40 Aar
gammel, atter bliver han bemærket.
Hans Radikalisme er det forbi med;
med hele sin Livskrafts Sejghed
tror han paa Rusland, Folket,
Lidelsen. Han grunder et Tidsskrift
for sine Ideer, sætter sin og sines
Formue ind derpaa. Censuren
inddrager det — ved en ren
Mis-forstaaelse. Han er ruinert. Han
flyr for Gældsfængslet til
Udlandet; han vidste jo, hvad det vilde
sige at sidde under Laas og
Lukke. Han kommer tilbage, tager

atter fat. Han maa skrive, skrive, skrive for at blive Gældsbyrden
kvit; ikke Tale om at tænke paa Stil og kunstnerisk Form; han
har end ikke Tid til at skrive selv, han maa diktere. Fantasien
hidses til at frembringe, Tanken maa altid være vaagen for at lægge
sit Ord ind i Dagens Strid; disse Fantasi-Syner, dette Ord er
Levebrødet. Han ser med Bitterhed, at Turgenjev faar 300 Rubler
Arket og han bare 100. Han har i sin Bitterhed givet en haanlig og
grov Karikatur af ham i sin Roman »Dæmonerne« (d. e.
Nihilisterne), hvor han i sin reaktionære Hidsighed paa det voldsomste
farer løs paa de Revolutionære. Just i dette Feberliv faar den
Vildskab, som huses i Epileptikerens Pande med de underlige
Knuder, Form og Skikkelse; denne Nervehidsning skaber just slige

Evropas Litteraturhistorie.

50

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 19:30:24 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jbeurlit/0395.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free