Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - VII. Dostojevski og Tolstoj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394
JUST BING
nervesitrende ulykkelige, slige vilde Djævle, slige religiøse, som er
henrykte indtil den tredje Himmel, saadanne menneskelige
Paradokser, som er ægte Børn af Dostojevskis Aand. Det er paa
Retterstedet og i Sibirien, at den sande Dostojevski opstaar; her har han
lært at kende et Sekunds Evighed og at Aar kan svøbe sig ind i
en ensformig graa Taage; han har været i »det døde Hus«.
Det Navn har han givet Fængslet i sine Skildringer derfra. Hele
Skildringen er saa helt nøgtern, og dog er der over disse
indberetnings-eksakte Skildringer en vældig Fantasimagt og en uendelig
Medlidenhed. Virkeligheden er her Lænkerne, Slaveriet, aldrig en
Time alene med sig selv, aldrig at foretage noget for sig selv. Hvad
bestaar da af Livet her i »Dødens Hus«? Misundelsen,
Smaalig-heden, Lavheden, Letsindigheden. Fangerne er tvære overfor
hverandre, en stiv formel Tone, en sur Konveniens regerer blandt dem.
Man mistænker hverandre, vogter sig for hverandre, der findes
ingen Fortrolighed, Bønderne-er bitre mod og sender Slængeord til
Adelsmændene blandt Fangerne. Man ødsler med Penge, stjæler
Penge, men har en lejet sig bort til en anden for nogle Kopek om
Dagen, driver man ham til at gøre sit yderste. Arbejdet gaar
trevent, men faar de Akkordarbejde, slider de som paa bare Livet for
at blive fri en halv Time. Hemmeligheden er: her er ingen
Frihed; Virkelighed og Frihed staar her i Strid. Se bare: der, hvor
Virkeligheden glemmes for et Øjeblik, ved Julebadet, ved
Komedieopførelsen en Gang om Aaret, der jubler de som Børn. Og alle de
møjsommelig tjente Kopek, som møjsommelig er vogtet for Tyve,
gaar til at — drikke sig fuld paa sin Fødselsdag eller Navnedag.
At være fuld er at være fri. Fra den Morgen er Fangen henne hos
den, der sælger det forbudte Brændevin. Han drikker bort hver
Skilling, han selv alene, drikker bort sine Klædesplag, ja, endog
Kronens Tøj, skønt han ved, der er Straf derfor. Han har lejet
Musikanten til at følge ham rundt og stadig gnide paa Fiolen.
Og overalt hilses han med Agtelse. For en Dag er han udover
Virkeligheden, for en Dag har han glemt Lænkerne.
Dostojevskis store litterære Sejr, som giver ham Plads i
Verdenslitteraturen er »Forbrydelse og Straf« (Raskolnikov). Denne
Mordhistorie med sin Kriminalromantitel er en mystisk Digtning. Trods
sin Virkelighed, sin realistisk skildrede Virkelighed, er Raskolnikovs
Mord paa Pantelaanersken og hans Bekendelse i Grunden mystiske
Symboler. Hvorfor dræber han hende? Praktisk talt for at røve
hendes Penge. Men han glemmer det. Og han tænker aldrig siden
paa, at han har glemt det. Hele hans Følelse af Alverdens Nød,
Sult, Smuds, af hans egen fortvivlede Eksistens, det usle
Kvistkammer, de fillede Klæder, alt samler sig i Had til denne gamle
Pante-laanerske, hendes Aagerrenter, hendes Grunker. Hans Selvfølelse
og hans Fortvivlelse, hans Tro til sine Evner og hans Følelse af at
være stængt ude fra værdig Virksomhed, Lysten til at virke og
Lysten til at vove og trodse, — alt samler sig i hans Beslutning om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
