Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - VII. Dostojevski og Tolstoj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
395
at myrde hende. Han er Undtagelsesmennesket, hun er »Lusen«.
Han har planlagt Mordet ubevidst i sin Fantasi længe i Forvejen.
Paa en Kafé hører han en sige til sin Ven, at han uden
Samvittighedsnag vilde dræbe den afskyelige gamle. Han faar Brev fra sin
Moder, at hans elskede Søster har forlovet sig med en rig gammel
Knark. Han læser mellem Linjerne, at det er et Offer for hans
Skyld; han spytter. Nu kan han ikke mere. Han gaar hen og
myrder den gamle.
Men dermed er hans Sjæls Skæbne beseglet. Han er skilt fra
Menneskene. Han føler ingen Anger. Det er bare bra, at »Lusen«
Fig. 159. Dostojevskis Hus i Slanoja Russa, nu Skole.
er dræbt. Men han kan ikke tale med sine Venner. Hans Nerver
er ophidsede. Han finder ikke Lise uden ved at fornærme Folk.
Hans Moder og Søster, som han elsker over alt i Verden, kommer
til Petersburg; det er ingen Glæde at se dem. Han bryder sig ikke
om dem, ønsker bare, han var dem kvit. — Kun med en føler han sig
forbunden, Sonja. Han kender hende ikke, men han har hørt
hendes Fader, Drukkenholdten, fortælle om hende: Hun var saa snil.
Der var bare Sult hjemme, han drak, Stedmoderen skurede Trapper
og spyttede Blod og talte om sin Faders Rang. Ingen Udvej. Saa
var hun snil, hun tog paa sig, gik ud, kom hjem med de
Prostitu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
