Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - VII. Dostojevski og Tolstoj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400
JUST BING
dem: han blev begejstret for Land og Folk der. Men han fik —
til Forskel fra dem — ingen gylden Sky, ingen Teaterdekoration
for Øjnene. Han saa Land og Folk akkurat som de var, og just
derved fik hans Naturskildring sin Friskhed og hans
Folkelivsbilleder sin Troværdighed. Hos Puschkin og hos Lermontov er vi oppe
i romantiske Begivenheder; men hos Tolstoj lever vi i »Aulen« paa
Jagt og i Kamp, til Hverdags og til Fest. Og hvorfor bliver han
begejstret for sine Kosakker? Der spiller ogsaa hans
Virkelighedssans med. Netop fordi de ikke er romantiske, fordi de lever enkelt
og ærligt med i Naturen. Derfor kommer denne fremmede Officer
tilkort overfor dem, — han faar endog — til Forskel fra alle
Romantikere — Kurven hos Landsbyens statelige Skønhed.
Han fik ogsaa gaa i Krig, han var med i den store Kamp
om Sebastopol; -— men Krigens Romantik svandt hen for hans Blik.
Han saa nok Heltemod; men han saa først og fremmest det
oprørende i Krigen. Hans Virkelighedssans hørte de saaredes og
døendes Jammer, hørte Kuglernes Knitren paa Baggrund af den evige
Kanontorden, mere end den hørte Trompeternes stolte Klang. Og
hans Øjne saa først og fremmest Hospitalet. Hans
Virkelighedstroskab sluttede her et evigt Forbund med hans menneskelige Følelse
og hans Samvittighed.
Han faldt saa foreløbig til Ro i Ægteskab og Hjem, i Familieliv
og Godsejervirksomhed. Han blev Herren til det berømte Jasnaja
Poljana. Han følte sig nær forbunden med sit Folk, og hans
Fantasi droges af den anden romantiske Magnet, Ruslands Historie.
Han skrev sin Roman fra Aarene 1805—1812, fra Napoleons store
Sejr over Russerne ved Austerlitz til Fjendens Uddrivelse af Rusland
i hin forfærdelige Vinter. Det er Ruslands Forherligelse overfor
Europa; af Napoleon har han tegnet en bidsk Karrikatur og
Østerrigerne er endnu ynkeligere. Det er Moskvas, det ægte russiske
Moskvas, Forherligelse overfor det af Vestens Moder og Modeideer
angrebne Petersborg. I Petersborg er der Saloner og Fordærvelse,
Jagt efter Karriere, Forbindelser og rigt Parti, Galanteri og
Kvindeforførelse. I Moskva møder vi Hjemmet. Der er Skrøbeligheder
nok i dette — glimrende skildrede — Rostovske Hjem; Greven er
forgældet, og de slaar stort paa baade i Byen og paa Landgodset.
De er tarvelig begavet, og de er ingenlunde moralsk uangribelige.
Men de er sunde, naturlige Mennesker, og de staar hinanden rigtig
hjertenær. Nikolaj er sine Kammeraters Kammerat, og helt, fyldig
menneskelig baade i sin Frygt og i sin Kækhed, i sin Letsindighed
og sin Opofrelse. Det er ikke helt i sin Orden, at han først
forlover sig med sin Kusine og saa stiltiende slaar en Streg over det,
medens han ser, at hun altid vil elske ham. Det er ganske vist
ogsaa saa, at Fystinde Boikonskis Formue spiller en Rolle, naar
han forlover sig med hende. Men hun har gjort Indtryk paa ham,
og han er ærlig i sit Forsæt om at blive en brav Ægtemand for
hende. Næppe er nogen ung Kvinde i hele Aarhundredets
Littera
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
