Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. Naturalisme - VII. Dostojevski og Tolstoj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
401
tur skildret med saadant sprudlende Liv og saa rigtig con amore,
som hans Søster Natascha. Bedaarende og fornøjelig er hun i sin
Ungpige-Ynde, da Denissov buser ud med sin Kærlighedserklæring,
og hun styrter lige fra ham ind til Mama: Tænk, Denissov har
friet til mig! Frisk som den rene Natur er hun paa Jagten ude
paa Landgodset. Vi føler helt hendes ungdommelige Ærbødighed
overfor hendes Forlovede Andrei Boikonskis mægtige Personlighed.
Vi føler Sanselighedens Besættelse i hende, da hun i Teatret møder
Anatole Kuragins Blik; det er, som dette Blik klæder hende af; saa
hun staar nøgen for ham; hun føler, at al Modstand er forgæves,
hun kan ikke nægte ham noget; viljeløs vil hun lade sig bortføre
af ham, al hendes Agtelse for Andrei formaar intet;, hun er
hypnotiseret af denne Forfører. Og siden, da hun faar vide, at Andrei
dødelig saaret er kommet til Rostovs Hus, forlader hun sine og
op-ofrer sig helt for ham; hun maa gøre det; hun maa sone sit
Troskabsbrud og atter vinde hans Tiltro. I begge Tilfælde er der
ingen Plan, ingen Tanke paa Fremtiden forbundet dermed, hun
handler kun i Synd og i Soning ud af sit eget varmblodige Instinkt.
Det er helt russisk Natur. Natascha Rostovs Modbillede er Marie
Bolkonski; det er den anden Side af den russiske Kvindelighed,
hun viser: den stille, fromme Inderlighed. Betegnende nok er hun
af den Slags Kvinder, som ikke er skønne, men som i et Øjeblik
kan blive skønne, fordi man da ser det lyse ud af dem, som faar
en til at glemme, at de mangler alle ydre Fortrin. Fromt og stille
lader hun sig plage af sin halstarrige, egensindige gamle Fader,
fromt og stille lader hun sin Religiøsitet saare af hans voltairianske
Spot. Hendes Kærlighed til Nikolai har ogsaa noget af en religiøs
Andagt i sig; Forelskelsen synes ingen Rolle at spille, skønt det
er en Forelskelse, der falder pludselig over hende. Udover disse
Familiehistorier hæver Romanen sig ved Verdensbegivenhederne, vi
er Vidne baade til Austerlitz og Borodino, og de er skildret, saadan
som kun den kan skildre dem, der med hele sit selv har været
med i Krig. Og ud af disse Slagskildringer toner en Hymne til
til det russiske Folk. Planer, Beregninger har intet at sige, det er
Folket, Soldaterne, det kommer an paa. Kurerer og Stafetter
forvilder sig og kommer ikke frem med sine højvigtige Meldinger.
Hvad gør vel det? Kaptejn Tuschin med hans Batteri, som hellere
lader sig skyde ned til sidste Mand end de viger en Fodsbred, er
dog dem, som har den afgørende Indflydelse paa Slaget. Kutusov
er Sejrherren; han sover i Krigsraadet, men paa Slagmarken,
overfor Virkeligheden, er han helt og holdent vaagen, der taber han
ikke sit Overblik, der er hans geniale Instinkt virksomt. Hans
Styrke er hans instinktive Forbindelse med Folket.
Hele Tidens Trang samler sig hos Tolstoj i de to
Pendantskikkelser Andrei Bolkonski og Pierre Bestuschev. Andrei er
Handlingens Mand, Officeren, Ærgerrigheden. Men Summen af hans
Oplevelse er, at den hele Livets rasende Kamp er Forfængelighed. Han
51
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
