Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
hende med sig under Paaskud af, at hun skulde
pleje hans Kone, der laa i Barselseng. Hun
fik ham til at gaa hen til Kaptajn Beaudricourt
i Vaucouleurs for at bede ham om at støtte
hende. Krigsmanden tog daarligt mod Bonden
og sagde, at der ikke var andet derved at göre
end at sende hende tilbage til hendes Fader,
efter at hun först »havde faaet et Par Lussinger<«.
Men hun lod sig ikke afskrække; hun vilde af
Sted, og hendes Onkel maatte følge med hende.
Det var det afgörende Öjeblik. Det var sidste
Gang, hun saa’ sit Hjem og sin Familie; hun
kyssede sine Veninder, fremfor alle sin gode
lille Veninde Mengette, som hun anbefalede til
Guds Varetægt; men hun foretrak at forlade
sin voksne Veninde og Legesøster Haumette
uden at sige Farvel til hende.
Saa kom hun da til Vaucouleurs i sin
grove røde Bondedragt og kom til at bo med
sin Onkel hos en Hjulmands Kone, som fattede
Godhed for hende. Hun lod sig føre hen til
Beaudricourt og sagde til ham i en stræng Tone:
»at hun kom til ham i Guds Navn, for at han
skulde sige til Kronprinsen, at han skulde holde
sig godt og ikke indlade sig i Slag med
Fjenden, fordi Herren vilde sende ham Hjælp ved
Midfaste . . . Riget tilhørte ikke ham, men
Herren; men det stod fast, at Herren vilde
have, at Kronprinsen skulde bliye Konge, og
at Riget skulde komme i haas Besiddelse.«
Saa föjede hun til, at Kronprinsen skulde blive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
